Nitter tror på vækst over hele linjen

Erhvervslivet i Ilulissat får store muligheder for vækst og beskæftigelse med den nye lufthavn, mener Air Greenlands direktør

En glad Jacob Nitter Sørensen inden torsdagens returflyvning direkte til København fra Ilulissat. Til højre Air Greenlands bestyrelsesformand Malik Hegelund Olsen og luftkaptajn Steen Andersen.
Offentliggjort

Air Greenlands administrerende direktør Jacob Nitter Sørensen var en ualmindelig glad og tilfreds mand, da selskabet torsdag i sidste uge gennemførte den første direkte flyvning mellem København og Ilulissat samme dag, som isfjordbyens nye lufthavn åbnede.

- Det bliver en gamechanger for byen, erhvervslivet og især turistbranchen, fortalte direktøren til Sermitsiaq på den godt fire timer lange flyvetur fra København.

Air Greenlands administrerende direktør Jacob Nitter Sørensen var en ualmindelig glad og tilfreds mand, da selskabet torsdag i sidste uge gennemførte den første direkte flyvning mellem København og Ilulissat samme dag, som isfjordbyens nye lufthavn åbnede.

- Det bliver en gamechanger for byen, erhvervslivet og især turistbranchen, fortalte direktøren til Sermitsiaq på den godt fire timer lange flyvetur fra København.

- Det er en af de væsentligste barrierer for udviklingen i Ilulissat, der nu er væk. Ilulissat er nu kun få timer væk fra Europa – og det vil helt sikkert betyde mange flere gæster i byen. Der vil blive vækst over hele linjen.

- Vi så det samme i Nuuk, da den nye lufthavn åbnede der. Gæster fra hele verden strømmede til – og turismen eksploderede. Det samme vil ske i Ilulissat.

Et koldt hotspot

Jacob Nitter tror på, at Ilulissat bliver et hotspot for vinterturisme.

- Det handler ikke om Isfjorden alene. Der er mulighed for nordlysturisme, hundeslæder, snescootere og gourmetturisme. Ilulissat har simpelthen så mange strenge at spille på, at der er plads til alle – og noget at byde på til alle.

- Først og fremmest vil den nye lufthavn gøre turisme til et helårserhverv i Ilulissat. Byen bliver tilgængelig hele året. Det vil skabet bedre rentabilitet på hotellerne og sikkert også bidrage til, at flere vil investere i hotelbranchen. Også turoperatørerne vil opleve vækst, fastslår Jacob Nitter Sørensen.

- Det er alt andet lettere at satse på turismen, hvis der er noget at lave hele året – uanset om det er som turoperatør, hotel eller restaurationsbranchen.

Air Greenlands direktør Jacob Nitter Sørensen ser store muligheder for Ilulissats erhvervsliv

- Men man skal ikke undervurdere Isfjordens betydning for turismen i Ilulissat, mener direktøren.

- Det er trækplastret. Den er kendt over hele verden – og det er Isfjorden, der er lokomotivet i turismen i Ilulissat. For turisterne er Isfjorden simpelthen et must – ikke mindst for de turister, der har turen til Grønland som en once-in-a-lifetime-oplevelse.

Air Greenland spiller med på succesen

Jacob Nitter Sørensen er også selv part i sagen, for Air Greenland er selv en stor spiller i Ilulissats erhvervsliv. Selskabet ejer Arctic Hospitality Group, der blandt andet driver Hotel Arctic, Ilimanaq Lodge og Eqi Glacier Lodge.

- Det får naturligvis også betydning for vores virksomheder i Ilulissat-området. Det var blandt andet på grund af udsigten til den nye lufthavn, at vi for et par år siden investerede i en opgradering og udvidelse af Eqi, forklarer Jacob Nitter Sørensen.

- Men det er ikke det, der gør mig glad. Der er så mange muligheder i Ilulissat, at der er plads til alle. Beslutningen om den nye lufthavn er så stor, at vi slet ikke kan se rækkevidden af den endnu. Om ti år vil vi slet ikke forstå, hvorfor beslutningen overhovedet gav anledning til debat, fastslår Air Greenland-direktøren.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS