Qeqertalik iværksætter krisehjælp efter skudepisode

Kriseberedskabet er igangsat i Qasigiannguit efter en skudepisode der har rystet byen søndag morgen. Kommunalbestyrelsesmedlemmer kræver flere tiltag.

Kriseberedskab er i gang i Qasigiannguit. Der bør dog være flere tilbud til de efterladte, mener politiker.

En skudepisode med dødelig udgang har sendt chokbølger gennem byen Qasigiannguit. En 61-årig mand blev dræbt under skudepisoden, mens en 17-årig mand er anholdt af politiet.

Kommune Qeqertaliks kommunekontor i Qasigiannguit meddeler, at børn og unge i Qasigiannguit, der er vidner og berørte til skudepisoden bliver i dag tilbudt krisehjælp.

Familiecenteret i byen holdes i dag åbent mellem kl. 13.00-17.00, hvor borgere kan henvende sig for at få krisesamtaler.

Kræver flere indsatser

Kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune Qeqertalik, der er bosat i Qasigiannguit, Aqqa Samuelsen (S) mener, at kommunen skal yde mere krisehjælp og hjælp i forbindelse med hændelsen.

Han påpeger, at udvalg for beredskabet i kommunen bør holde møde snarest for at finde frem til løsninger, der kan gøre borgerne mere trygge efter skudepisoden.

Grønlands Politi modtog en anmeldelse om skudepisoden klokken 08.50 søndag morgen. En 61-årig mand er død efter at være blevet ramt af skud.

- Hændelsen er meget tragisk for hele byen. Yderligere tiltag som krisehjælp og hjælp til pårørende af den dræbte bør iværksættes omgående, lyder det fra Aqqa Samuelsen.

Han kræver samtidig, at borgmesteren af kommunen, bør rejse til Qasigiannguit for at vise medfølelse.

Powered by Labrador CMS