Tidligere chefredaktør: Vil vigtig aftale med USA blive respekteret i den nye?

Igaliku-aftalen fra 2004 gav Grønland en række rettigheder, hvad angår samarbejdet om amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, og tidligere chefredaktør Poul Krarup mener, at man bør holde skarpt øje med, om disse rettigheder bevares i den nye aftale, der underskrives i dag.

Poul Krarup vil tirsdag holde nøje øje med, om Grønlands rettigheder, som blev aftalt i 2004 i Igaliku-aftalen, respekteres i den nye aftale med USA.
Offentliggjort

En vigtig pointe får ikke nok fokus i optakten til indgåelsen af en ny aftale mellem Grønland, USA og Danmark. Det mener tidligere mangeårig chefredaktør på Sermitsiaq, Poul Krarup.

– De glemmer Igaliku-aftalen fra 2004, der er en opgradering og modernisering af 1951-aftalen, siger han.

Igaliku-aftalen ændrede og supplerede 1951-aftalen mellem USA og Danmark, da aftalen blandt andet gjorde Grønland til  en formel partner i forsvarsaftalen, hvilket gav Selvstyret større indflydelse på amerikanske aktiviteter i Grønland.

Igaliku-aftalen stadfæstede desuden Grønlands aktive deltagelse i samarbejdet med USA omkring den amerikanske tilstedeværelse i Grønland og skabte dermed en platform for selvstyrets deltagelse i forsvars- og sikkerhedspolitik, der har stor betydning for Grønland.

Aftalen betyder, at USA skal konsultere og informere Grønland om forsvarsaktiviteter, og at Grønland tages med på råd i langt højere grad end tidligere i forbindelse med den amerikanske militære tilstedeværelse.

Poul Krarup vil tirsdag holde særligt øje med, om Igaliku-aftalen fra 2004 bliver respekteret i den nye aftale.

Grønland blev partner og fik høringsret

– Med Igaliku-aftalen blev Grønland partner i forsvarsaftalen og fik høringsret, når og hvis USA vil øge eller ændre sin militære tilstedeværelse. Dengang i 2004 drejede det sig om en opgradering af radaren på Pituffik.

– Det er jo vigtigt, at de rettigheder Grønland fik i 2004, stadig vil eksistere, siger Poul Krarup og henviser i øvrigt til Grønlands øgede aktiviteter på det udenrigspolitiske område inden for handel og økonomi.

Han peger på, at indtil Trumps provokationer har Grønland haft et stigende samarbejde med USA og med omverdenen i det hele taget.

– Trumps provokationer gør i dag, at mange i Grønland ikke har tillid til amerikanerne. Så i dag er Grønland splittet. Vi kan håbe på, at den endelig aftaletekst vil sikre Grønlands selvbestemmelse og ret til selv at bestemme over sine råstoffer og samarbejdspartnere, siger Poul Krarup.

Han understreger, at Grønland og Danmark hidtil har respekteret USA's interesser, hvilket stoppede kinesiske investeringer i lufthavne, i minevirksomhed og i at overtage flådestationen Grønnedal. 

Powered by Labrador CMS