Qaanaaq: Der blev også kasseret mange sodavand
Udskiftning af varer i Pilersuisoqs butik i Qaanaaq har medført stort udsmid af øl og sodavand
Varelageret i Qaanaaq er fyldt med nye varer, men udskiftning af gamle varer med nye har medført stort udsmid af tonsvis af sodavand og øl. For det var ikke kun 5.700 Heineken-øl, der blev kasseret. Datoudløbne Tuborg og Carlsberg endte også på dumpen.
Der kommer to skibe om året til Qaanaaq med nye vareforsyninger. Der bliver også gjort plads til nye varer, inden det sidste skib ankommer i slutningen af august. I år har det vist sig, at Pilersuisoq havde købt alt for mange øl og sodavand, der har udløbsdato i år.
- Vi har kasseret omkring 30.000 sodavand og øl. Det er sket, fordi at vores salg af øl og sodavand er faldet med 35.000 i forhold til året før. Alle varer er blevet destrueret på dumpen, siger salgschef i Pilersuisoq Jonas Aronsen til Sermitsiaq.AG.
Sermitsiaq.AG bragte tirsdag historien om, at 5.700 Heineken-øl var blevet smidt ud i Qaanaaq. Men der er også Tuborg og Carlsberg øl i Pilersuisoqs butik i Qaanaaq, hvor en stor del af dem havde udløbet holdbarhedsdato.