identifikation
Politiet om nyt uniformkrav: De fleste kender os alligevel
Fra i dag er det muligt at identificere politibetjente ved hjælp af et såkaldt markeringsnummer på uniformen
Fremover vil alle betjente hos det danske politi, herunder politiet i Grønland og på Færøerne, bære individuelle synlige numre.
Nummeret er unikt for hver betjent, og det består af et bogstav og fire cifre, som er tapet fast med velcro uden på uniformen.
Nye regler
Justitsministeriet har indført ordningen blandt andet for at gøre det lettere at identificere betjente, hvis de opfører sig forkert, og hvis nogen henvender sig med klager.
Tidligere har man som borger skullet fortælle hvornår og hvorhenne hændelsen fandt sted, og så kunne man oplyse betjentens navn - ifølge de gamle regler er betjenten forpligtet til at oplyse sit navn, når nogen spørger.
Men fra i dag med den nye nummeordning kan betjenten nægte at oplyse navn og nøjes med at nævne sit personlige nummer, og så skal nummeret bæres synligt på uniformen.
Mange grundløse sager i Grønland
Sermitsiaq.AG har talt med politimester Bjørn Tegner Bay om, hvorfor politiet i Grønland nu skal til at bære numre.
En af begrundelserne for at indføre de nye numre er, at det bliver lettere at behandle klagesager over politiets opførsel. Får I tit klager fra borgere over jeres opførsel?
- Klager over politifolks opførsel eller klager over politifolks adfærd i tjenesten sker cirka otte-ni gange om året. Langt de fleste af klagerne viser sig at være grundløse. Klagerne behandles efter en særlig procedure, hvor Politiklagenævnet, der er uvildigt, er inde over hver enkelt sag, siger Bjørn Tegner Bay til Sermitsiaq.AG.
Læs: Ny topchef i Grønlands Politi
Betjente er ofte lokalt kendt
Hvad forventer I det vil gøre af forskel i jeres daglige arbejde, at der nu er personlige numre på uniformen?
- Jeg forventer ikke, at det får nogen form for betydning. Vi er så heldige i Grønlands Politi at have en tæt kontakt til befolkningen, hvor rigtig mange ved, hvem vi er – numre eller ej. Vi har efter min hukommelse ikke haft klagesager, hvor vi ikke har kunnet identificere medarbejderne, slutter politimesteren, som vurderer, at den nye nummerordning ikke vil få nogen stor praktiske betydning i politiets arbejde.
International erfaring
En række lande har samme slags ordning som det femcifrede nummer blandt andet Norge og Skotland.
Det er erfaringer fra de to lande, som ligger til grund for udformningen af den danske markeringsordning.
Læs: Politimester om grum statistik: Behov for en intens indsats