Politiet anholder mand i drabssag

En mand i starten af 30'erne er tirsdag blevet anholdt i forbindelse med sagen om fundet af en død kvinde i Nuuk.

Grønlands Politi oplyser onsdag formiddag, at en mand er anholdt i sagen om brand i en lejlighed på Ceresvej i Nuuk.

Under brandslukningen fandt man en afdød kvinde, og politiet har indledt en drabssag.

Anholdelsen af manden er sket tirsdag, oplyses det i en pressemeddelelse, hvor politiet også kommer med nye oplysninger om den afdøde kvinde:

- Grønlands Politi kan oplyse, at den afdøde er en kvinde på over 80 år. Den anholdte er en mand i starten af 30-erne, skriver politikommissær Brian Thomsen.

Politiet er stadig i gang med efterforskning af sagen, og den anholdte vil i løbet af dagen blive fremstillet for retten med henblik på tilbageholdelse. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad manden vil blive sigtet for.

Efterlyser stadig vidner

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om den sigtede og afdøde har en relation til hinanden og har ikke yderligere nye oplysninger. Vidner i sagen efterlyses fortsat:

- Politiet beder stadig borgerne om at være særlig opmærksomme på observationer af personer, der kunne have et mistænkeligt adfærd fra tidsrummet natten mellem mandag d. 30. og 31. januar og tirsdag kl. 2400 og frem til kl. 0800.

- Borgerne bedes ikke at holde sig tilbage med evt. oplysninger de kunne have, da oplysninger kan have relevans for politiets efterforskning.

Politiet oplyser til Sermitsiaq.AG, at den afdøde kvindes pårørende er underrettet. Har man oplysninger i sagen kan man ringe til politiet på 70 14 48.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS