Døgnrapport: Drama i fly ved Kangerlussuaq og strømafbrydelse i Nanortalik
Grønlands Politi har haft et travlt døgn med både uro i hjemmet og færdselsuheld. Men også strømafbrydelse og usædvanlig melding fra fly har forårsaget travlhed.
Foto: Oscar Scott Carl
Kangerlussuaq har
dannet rammen for en usædvanligt travlt eftermiddag tirsdag den 31. marts.
Vagtchef ved Grønlands
Politi, Karsten Højrup Kristensen oplyser til Sermitsiaq, at en melding fra en fly
fra Polen har betydet, at politiet i en rum tid har haft travlt.
- Vi havde en
turistfly, der meldte om ønske om at lande i Kangerlussuaq i går, da de havde
en passager der var blevet syg der krævede lægebehandling. Flyet, der havde 300
passagerer ombord var fra Polen og var på vej til Toronto, fortæller Karsten
Højrup Kristensen.
Flyet nåede dog
ikke at lande i Kangerlussuaq da besætningen havde fundet en læge blandt ombordværende,
der kunne hjælpe den syge passager.
Større
strømafbrydelse i Nanortalik
Også i Nanortalik
har politiet fortsat travlt og er ekstra synlige i bybilledet.
En stor del af
byen Nanortalik står fortsat uden strøm, mens hele byen står uden forbindelse
til både telefoni og internet.
- Grunden til det
er, at stormen i syd har forårsaget en strømafbrydelse i Nanortalik i flere
timer. Strømmen blev afbrudt klokken 02.30 natten til onsdag. Der arbejdes på
at løse problemet, oplyser vagtchefen.
På Tusass's hjemmeside fremgår det, at der vil være næste status om situationen klokken 13.00.
Glat føre første
til færdselsuheld
I Nuuk har flere
trafikanter formentlig allerede set en bil, der er kørt galt i Nuuks bydel Nuussuaq.
En bilist er kørt
ind i en snedrive natten til onsdag.
- Det drejer sig
om en udlejningsbil, hvor føreren er kørt ind i en snedrive formentlig grundet
glat føre. Uheldet er sket ved T-krydset i vejen Qarsaalik, hvor bilen er kørt i
en ukendt hastighed. Føreren har selv kunnet gå fra uheldsstedet, og der er inden
andre, der er involveret i uheldet, siger Karsten Højrup Kristensen.
Udover det nævnte
hændesler har politiet været til flere situationer med uro i hjemmet.