Plan: 1000 grønlandshajer skal udryddes
Grønlandshajer udgør i dag så stor en gene for fiskerierhvervet i nordkommunen, at politikerne - mod betaling – vil styrke indsatsen for at få reguleret hajerne. Der er imidlertid ikke enighed om, hvor pengene skal tages fra.
Grønlandshajen er udbredt over hele Grønland. Her fanges den ifølge Grønlands Naturinstitut typisk på dybder mellem 400 og 700 meter. Hajen findes fra overfladen og ned til næsten tre kilometers dybde.
Arkivfoto: Henrik Carl/ Statens Naturhistor/Ritzau Scanpix
For 20
år siden fik fiskerne betaling for at regulere grønlandshaj.
For hvert hajhoved
eller hjerte, som fiskerne kunne aflevere til kommunen som dokumentation, fik man
100 kroner i belønning.
Udbredelsen
af grønlandshajer er i dag blevet en så stor gene for fiskerierhvervet, at det foreslås,
at man tager penge fra en særlig pulje, der skulle gå til renholdelse af havbunden
for at komme mistede fiskeriredskaber til livs.
300 kroner pr haj
Der er
afsat 850.000 kroner i 2026 til opsamling af tabt fiskeriredskaber og den pulje
penge vil blive noget udhulet, idet planen er at få ram på 1.000
grønlandshajer, fremgår det af sagsfremstillingen forud for det kommende kommunalbestyrelsesmøde.
I Økonomiudvalget blev det foreslået at hver enkelt
grønlandshaj skal udløse en stykbetaling på 300 kroner til fiskerne. Altså en
potentiel udgift på 300.000 kroner.
Et mindretal,
bestående af IA, Atassut og Demokraatit, er imod, at indsatsen mod renholdelse
af havbunden på den måde bliver forringet.
Giftigt kød
Sagen
skal den 13. februar behandles i den samlede kommunalbestyrelse, hvor Siumut og
Naleraq sidder på et komfortabelt flertal.
Grønlandshajen
kan blive seks til syv meter lang og veje op til 1,5 tons. Umiddelbart er frisk
hajkød giftigt på grund af høje niveauer af urinstof. Via en særlig
fermenterings. eller tørringsproces er det imidlertid muligt at fjerne giftstofferne i kødet.