Personaleboliger og politikerlede

– Politikerne må nødvendigvis prioritere, men alle vore prioriteringer skal være til borgernes fordel, siger Anna Wangenheim.

Projekt Tuulliit set fra luften på en mørk vinteraften.
Offentliggjort

Ugens spørgsmål:

– Hvad er mest værdifuldt for det grønlandske samfund: En sygeplejerskestuderende eller en landstingssuppleant med 52 personlige stemmer?

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Spørgsmålet er aktuel i en tid, hvor mange uddannelsessøgende ikke kommer i gang med deres uddannelse på grund af kollegiemanglen i Nuuk, mens selvstyrets eget boligselskab Illuut A/S bygger indkvarteringslejligheder til landspolitikere under deres ophold i Nuuk.
Demokraatits medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim er ikke i tvivl:

– Uddannelse er nøglen til Grønlands fremtid, og jeg prioriterer en bolig til en sygeplejerskestuderende og alle de andre uddannelsessøgende højere end en bolig til et medlem af Inatsisartut. Helt klart!

– Hvordan vil du beskrive Projekt Tuulliit med 24 personaleboliger til Inatsisartuts medlemmer?

– Signalværdien er ganske klart, at politikerne prioriterer sig selv på bekostning af befolkningen, og det synes jeg er forkert. Politikerne er nødt til at prioritere, for vi har ikke råd til det hele, men vore prioriteringer skal være til borgernes fordel; det er jo dem, vi er her for. Vi må ikke vende vælgerne ryggen, men huske vore valgløfter - også mellem valgene, siger Anna Wangenheim til Sermitsiaq.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS