Ophedet debat om landets økonomi
Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede, havde en del at sige om Naalakkersuisoq for finansers fortrolige brev til udvalget for finans og skatter. Formanden for Naalakkersuisut endte med at bede om pause, da et medlem af Inatsisartut nævnte paragraf 50, som omhandler forslag om at afslutte forhandlingen i salen.
Artiklen er ændret den 4. juni klokken 20.00, da der var i forklaringen i den omtalte paragraf. Det er ikke paragraf om mistillidsvotum, der blev nævnt i debatten, men paragrafen om et medlem, der foreslår at forhandlingerne afsluttes uden videre drøftelse.
Selvom de øvrige partier er tilfredse med Naalakkersuisoq for finansers forklaring vedrørende underskuddet i basisbudgettet, så køber Inuit Ataqatigiit ikke forklaringen så let.
Debatten blev hurtigt ophedet, og 10 minutter efter punkt 12 startede, så måtte formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, bede om 15 minutters pause, da et medlem i Inatsisartut foreslog at afslutte forhandlingerne i salen uden videre debat.
Skæld ud
Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede mener, at Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, mørklægger vigtige oplysninger om landets økonomi.
Aqqaluaq B. Egede refererer til finans- og skatteudvalgets betænkning til forslaget til Inatsisartutbeslutning om skattemæssige fradrag.
- Jeg understreger, at Naalakkersuisoq gav en forklaring om det underskud, der foreligger i basisbudgettet. Men vi kræver, at der skal være åbenhed om arbejdet, for det gælder landets økonomi. Det er befolkningens penge, det gælder, sagde Aqqaluaq B. Egede fra talerstolen.
Atassut og Siumut rolige
Trods de hårde ord fra Inuit Ataqatigiit, er Siumut’s Hermann Berthelsen, der også er formand for finans- og skatteudvalget i Inatsisartut, mere rolig. Han understreger, at partiet har stor tillid til Vittus Qujaukitsoq, og at forklaringen om basisbudgettet er fyldestgørende.
Det samme mener Atassuts Siverth K. Heilmann, og pointerer, at partiet ikke er medlem af Naalakkersuisut eller det pågældende udvalg.
Det stoppede dog ikke Aqqaluaq B. Egedes kritik.
- Det er ikke på sin plads, at Naalakkersuisoq for finanser mistænkeliggør Inuit Ataqatigiits formand, Muté B. Egede, og siger at han offentliggør fortrolige oplysninger til samfundet. Det er det samlet udvalg, der offentliggjorde det trecifrede millionunderskud, siger han.
Mistillidsvotum eller ej
Demokraternes Justus Hansen kan ikke forstå, hvorfor IA’s politiske ordfører fremfører kritikken til Naalakkersuisut, da han mener, at Vittus Qujaukitsoq’s har forklaret, at den kommende finanslov vil være i balance.
Og han foreslog, at paragraf 50 skal bruges, det vil sige, at forhandlingerne afsluttes, og at Inatsisartut træffer afgørelse herom uden videre drøftelse.
- Jeg vil ikke bruge paragraf 50 i denne sammenhæng, jeg kræver kun godt samarbejde og åbenhed fra Naalakkersuisut og støttepartiet, pointerede Aqqaluaq B. Egede.
Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) bad om 15 minutters pause, så partierne kunne tage stilling til, om de vil afslutte debatten om emnet og votere i stedet for.
16 stemte for at afslutte forhandlingerne og stemme om punktet, mens ni stemte imod.
Et overvejende flertal i Inatsisartut stemte for at fortsætte debatten om punkt 12, skattemæssige fradrag.