Økonomisk ulighed kan ikke vurderes ud fra regnskaber alene

Borgmester Avaaraq Olsen (IA) reagerer på den seneste debat om ulighed og forskelle i kommunernes økonomi og demografi, som blandt andet er blevet rejst af medlem af Inatsisartut Anders Olsen (S) gennem en række paragraf 37-spørgsmål og siger at, - uligheden er så stor at det ikke længere kan ignoreres. 

Her efterlyser Anders Olsen (S) og Qeqqata Kommunias Borgmester Malik Berthelsen (S) en tydeligere politisk prioritering af udviklingen i kommuner uden for Nuuk – blandt andet ved at flytte selvstyreejede arbejdspladser til kysten.

Men ifølge Avaaraq Olsen giver det et forsimplet billede at konkludere ulighed alene ud fra Kommuneqarfik Sermersooqs samlede regnskabsoverskud og høje anlægsniveau.

Kommunernes økonomiske ulighed er så stor, at den ikke længere kan ignoreres

- Økonomisk ulighed kan opgøres på mange måder. Der findes ikke én entydig metode, og vurderingen afhænger af, hvilke kriterier man vælger at lægge til grund, siger Avaaraq Olsen (IA) og henviser til Finansdepartementets egne vurderinger.

Engangseffekt forklarer høje anlægsudgifter

Naalakkersuisoq for finansers paragraf 37-svar til Anders Olsen om kommunernes økonomi og demografi viser, at Kommuneqarfik Sermersooq har haft et samlet driftsoverskud på 1,9 mia. kr. over fem år og markant højere anlægsudgifter end de øvrige kommuner. 

Ifølge borgmesteren skyldes en væsentlig del af dette dog en konkret og midlertidig begivenhed.

– De store afvigelser kan i høj grad forklares med kommunens overtagelse af Nuuk City Development i 2022. Det havde en markant engangseffekt, fordi kommunen måtte købe skole, daginstitutioner og andre bygninger ud af selskabet og lånefinansiere omkostningerne, forklarer Avaaraq Olsen.

Når der korrigeres for denne overtagelse, ligger Sermersooqs anlægsudgifter pr. indbygger ifølge borgmesteren på niveau med de øvrige kommuner.

- Det understreger, hvorfor det kan give et misvisende billede at drage vidtgående konklusioner på baggrund af samlede regnskabstal alene, siger hun.

Udvikling udenfor Nuuk kræver politiske beslutninger

Betydelig, men uigennemsigtig udligning

Borgmesteren afviser samtidig, at der ikke sker reel økonomisk udligning mellem kommunerne – et indtryk, som hun mener debatten kan efterlade.

– Der sker i dag en betydelig udligning, men systemet er komplekst og desværre ikke særligt gennemsigtigt, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at omkring 90 millioner kroner årligt omfordeles fra Kommuneqarfik Sermersooq til de øvrige kommuner via bloktilskuddet. Sermersooq rummer cirka 43 procent af befolkningen, men modtager kun omkring 38 procent af bloktilskuddet, fordi der tages højde for demografi og forsørgerbyrde.

Derudover omfordeles omkring 113 millioner kroner i personskatter via udligningsordningen, og Sermersooqs borgere indbetaler ifølge kommunens egne estimater omkring 400 millioner kroner til den fælleskommunale skatteudligning, men får kun cirka 80 millioner kroner retur.

– Det er blot nogle eksempler på den eksisterende udligning, siger Avaaraq Olsen.

Centralisering er et nationalt politisk spørgsmål

Anders Olsen (S) har blandt andet kritiseret Naalakkersuisut for ikke at skabe udvikling i andre kommuner, og at der i høj grad sker en centralisering i Nuuk ved at pege på, at både Royal Greenlands administration og Arktisk Kommando placeres i Nuuk, og han har fået opbakning fra Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen (S), der advarer mod en “hjernevask” om, at et godt liv kun kan leves i hovedstaden.

Ifølge Avaaraq Olsen er centralisering dog ikke et problem, som kommunerne kan løse alene.

- Det hænger tæt sammen med overordnede landspolitiske prioriteringer om placering af arbejdspladser, uddannelsestilbud og samfundsbærende institutioner, siger hun.

Hjernevasken om, at ingen kan have et godt liv uden for Nuuk, skal ændres

Formanden for Det Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, har tidligere kaldt debatten vigtig og understreget, at Naalakkersuisut må tage politisk stilling til, hvordan udvikling skal skabes i hele landet.

Ser frem til kommunalreform

Avaaraq Olsen peger på, at der allerede er politiske processer i gang. I finanslovstalen for 2026 fremgår det, at en kommende kommunalreform forventes at indeholde en revurdering af den økonomiske udligning mellem kommunerne med henblik på mere lige vilkår.

– Det er en proces, som Kommuneqarfik Sermersooq ser frem til at indgå i – i en konstruktiv dialog med alle parter og på et oplyst og gennemsigtigt grundlag, siger borgmesteren.

Hun afslutter med en klar opfordring:

– Jeg vil meget gerne fortsætte samtalen om kommunernes økonomiske vilkår. Men fakta skal på bordet, så debatten ikke bygger på forenklede fremstillinger, der ikke giver det fulde billede – hverken af Kommuneqarfik Sermersooq eller af de øvrige kommuners situation.