Udvikling udenfor Nuuk kræver politiske beslutninger

Økonomisk Råds rapport for 1. halvår 2025 dokumenterer, at urbanisering og regional ulighed drives af stærke økonomiske kræfter, og at det ikke er realistisk at skabe de samme muligheder i alle kommuner og bosteder.

“Urbanisering er et vilkår, som også gælder i Grønland”, er hovedbudskabet i rapportens afsnit om bosætning og regionale forhold.

Ifølge rapporten koncentreres befolkningen i stigende grad i de større byer, særligt i Nuuk. Udviklingen hænger sammen med arbejdsmarkedets indretning, uddannelsesmuligheder og adgang til sundhed, kultur og offentlig service – forhold, som kendes fra stort set alle højindkomstlande.

Formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen understreger, at Grønlands store geografi og lille befolkning forstærker konsekvenserne:

- Når man ikke har mulighed for at pendle mellem bosteder og arbejdspladser, bliver forskellene mellem kommunerne tydeligere, og flyttemønstrene får større betydning, siger han.

Smådriftsulemper er kernen i uligheden

Rapporten peger på smådriftsulemper som en hovedforklaring på den geografiske ulighed, som også dokumenteres i Naalakkersuisoq for Finanser Múte Bourup Egedes (IA) svar til Inatsisartutmedlem Anders Olsen (S), hvor de økonomiske og demografiske uligheder bliver belyst. Det samme lyder det fra Økonomisk råds rapport.

I kommuner og bosteder med få indbyggere bliver gennemsnitsomkostningerne høje, fordi faste udgifter til skoler, sundhedsvæsen, ældrepleje og forsyning skal fordeles på et begrænset befolkningsgrundlag.

- Det er ikke kommunestrukturen i sig selv, der skaber problemerne. Udfordringen er, at små enheder med få borgere og store afstande har højere omkostninger og færre muligheder, siger Torben M. Andersen. 

Mange kommuner og bosteder er sårbare

Økonomisk Råds rapport viser, at mange bosteder – særligt de mindste – i dag er både økonomisk og socialt sårbare. Fraflytning og en skæv alderssammensætning med flere ældre og færre erhvervsaktive svækker kommunernes økonomiske bæreevne.

Ifølge formanden hænger sårbarheden tæt sammen med manglende erhvervsgrundlag:

- Der, hvor fiskeri- og fangstmulighederne er svundet ind, er det meget vanskeligt at udvikle et alternativt erhvervsgrundlag. Det afspejler sig direkte i, hvem der flytter – og hvem der bliver, siger Torben M. Andersen.

Erhverv er forudsætningen for udvikling

LÆS OGSÅ

Hjernevasken om, at ingen kan have et godt liv uden for Nuuk skal ændres

Rapporten slår fast, at manglen på et bæredygtigt erhvervsgrundlag er den største udfordring for bosIætningen i mange kommuner. Hvor der er adgang til fiskeri, turisme eller mulighed for minedrift, er der bedre forudsætninger for lokal udvikling. Andre steder er mulighederne langt mere begrænsede.

- Det er svært at modvirke flytninger, hvis der ikke er reelle erhvervsmuligheder. Det er et mønster, man ser globalt, siger Torben M. Andersen.

Politiske valg om fordeling og ansvar

Ifølge Økonomisk Råd er løsningerne i sidste ende politiske. Det handler om, hvor meget man vil omfordele mellem kommunerne, og hvordan støtten indrettes. Rapporten peger på, at støtte bør være synlig og have et aktivt sigte knyttet til erhverv og beskæftigelse. Passive ordninger kan sikre levestandarden, men skaber ikke i sig selv udvikling.

- Omfordeling er en politisk beslutning. Det afgørende er, hvilke mål man vil opnå, og hvilket ansvar der følger med midlerne, siger Økonomisk Råds formand. 

Centralisering og lokalt ansvar

LÆS OGSÅ

Kommunernes økonomiske ulighed er så stor, at den ikke længere kan ignoreres

Rapporten fremhæver samtidig et potentiale i digitalisering og centralisering af visse opgaver for at udnytte stordriftsfordele og frigøre ressourcer. Pointen er ikke, at alting skal centraliseres, men at en arbejdsdeling kan gøre det muligt at understøtte udvikling lokalt.

- Hvis alt skal løses lokalt, bliver det meget dyrt, og den gennemsnitlige standard falder. Der er behov for en balance, hvor nogle opgaver løses centralt, og andre tæt på borgerne, sådan så at ressourcerne anvendes til at skabe en lokal udvikling og jobs, siger Torben M. Andersen og peger på, at lokal handlekraft er afgørende:

- Udvikling lykkes ikke, hvis den kun drives ovenfra. Kommuner og bosteder skal tage ejerskab og udnytte de muligheder, der faktisk findes lokalt, siger han.

En uundgåelig politisk debat

Økonomisk Råd konkluderer, at det nuværende bosætningsmønster ikke kan opretholdes uændret, og at det ikke er realistisk at tilbyde de samme muligheder i alle kommuner. Ifølge rådsformanden gør det debatten uomgængelig:

- Spørgsmålet er ikke, om der skal træffes politiske beslutninger, men hvilke. Det er politiske valg, der afgør, hvordan udviklingen i kommunerne kommer til at se ud fremover, siger Torben M. Andersen.

Han peger samtidig på, at også skattepolitiske greb kan indgå som et redskab, hvis man politisk ønsker at understøtte erhvervsudvikling uden for de største byer. Økonomisk Råd har ikke analyseret konkrete modeller, men Torben M. Andersen understreger, at der internationalt findes erfaringer med geografisk differentierede skatte- og tilskudsordninger.

- Dog med den klare forudsætning, at de indrettes, så de reelt understøtter aktivitet og bosætning og ikke misbruges gennem proforma-adresser, siger han.

Behov for klare prioriteringer

Naalakkersuisut har vedtaget erhvervspolitikker, som peger på udviklingspotentialer i andre kommuner og udenfor Nuuk

- Turisme, råstofudvinding og dele af fiskeriet er erhverv, der netop har deres naturlige tyngde uden for hovedstaden, siger han og forklarer at udfordringen ikke er mangel på politiske målsætninger, men at de ledsages af klare prioriteringer, ansvar og sammenhæng mellem erhvervspolitik, skattepolitik og den overordnede fordeling mellem kommunerne.