Kommunernes økonomiske ulighed er så stor, at den ikke længere kan ignoreres

Der er over en milliard kroner i forskel på kommunernes økonomiske råderum, og samtidig har mindre kommuner flere ældre, mens en stor del af de unge og uddannede forlader yderkommunerne. Det viser Naalakkersuisoq for Finanser besvarelse af Anders Olsens §37-spørgsmål om kommunernes økonomi og demografi.

Der er også markante forskelle i kommunernes indtægter fra selskabs- og udbytteskatter. I perioden 2020–2024 har Kommuneqarfik Sermersooq modtaget 795,63 millioner kroner, mens Kommune Kujalleq kun har modtaget 14,41 millioner kroner. Det svarer til en forskel på 781,22 millioner kroner.

Over milliardstor forskel i driftsoverskud

Anders Olsen har også spurgt ind til kommunernes driftsoverskud for perioden 2020–2024. Opgørelsen viser meget store forskelle på den økonomiske styrke i kommunerne.

Kommunernes driftsoverskud 2020–2024

• Kommune Kujalleq: 71 mio. kr.
• Kommune Qeqertalik: 198 mio. kr.
• Qeqqata Kommunia: 463 mio. kr.
• Avannaata Kommunia: 542 mio. kr.
• Kommuneqarfik Sermersooq: 1,9 mia. kr.

– Kommuneqarfik Sermersooq har haft et samlet driftsoverskud på 1,9 milliarder kroner, mens Kommune Kujalleq kun har haft 71 millioner kroner. Forskellen er altså 1,841 milliarder kroner. Det er naturligt, at kommuner med flere indbyggere også har større indtægter, men tallene viser også, hvor meget større en andel af indtægterne Sermersooq kan bruge på investeringer og byggeri sammenlignet med de øvrige kommuner, siger Anders Olsen.

Han peger på, at Sermersooq kan anvende omkring 16 procent af sine indtægter på anlægsinvesteringer, mens de øvrige kommuner kun har mellem 2 og 10 procent til rådighed.

– Derfor kan man ikke benægte, at der eksisterer en meget tydelig økonomisk ulighed mellem kommunerne. Det er bekymrende, at flere kommuner både halter økonomisk og samtidig mister unge mennesker, siger Anders Olsen.

Flere ældre i yderkommunerne – færre erhvervsaktive

De kommuner, der i forvejen er økonomisk pressede, har samtidig den højeste andel ældre. Personer over 65 år udgør 9,4 procent af befolkningen på landsplan i 2025. Kommune Kujalleq har den højeste andel ældre, mens Kommuneqarfik Sermersooq har den laveste. Samtidig har Sermersooq den største andel borgere i den arbejdsdygtige alder mellem 17 og 64 år.

– Det betyder, at nogle kommuner både har færre erhvervsaktive borgere og flere ældre. Det forstærker den økonomiske ulighed yderligere, siger Anders Olsen.

Centralisering driver skæv udvikling

Ifølge Anders Olsen hænger uligheden tæt sammen med den fortsatte centralisering i Nuuk. Store offentlige institutioner og samfundsbærende virksomheder er samlet i hovedstaden, hvilket også trækker private virksomheder og borgere til.

– Når mennesker søger job, bolig og trygge rammer, flytter de derhen, hvor mulighederne er størst. I dag er det Sermersooq. Det er ikke tilfældigt, men et resultat af politiske prioriteringer, siger han.

Som eksempel nævner han blandt andet det nye hovedsæde for Royal Greenland og det kommende hovedsæde for Arktisk Kommando.

– Alt peger fortsat i retning af centralisering. Hvis vi ikke ændrer kurs, risikerer yderområderne gradvist at blive affolket, siger Anders Olsen.

Ulighed kan ikke løses med udligning alene

Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Múte B. Egede (IA), anerkender i sine svar, at der er betydelige forskelle i både befolkningssammensætning og økonomisk råderum mellem kommunerne. Naalakkersuisut peger samtidig på, at både bloktilskudsmodellen og skatteudligningen er indrettet til at tage højde for disse forskelle.

For Anders Olsen ændrer det dog ikke på, at uligheden fortsætter med at vokse i praksis. Han vurderer, at tallene viser, at udligningen ikke er tilstrækkelig, og fastholder, at Naalakkersuisut har et politisk ansvar for, at alle kommuner oplever sig som værdifulde og reelt inddraget i udviklingen.

– Man kan ikke løse ulighed ved blot at flytte penge rundt. Der skal skabes reel erhvervsudvikling og arbejdspladser i hele landet. Det er den eneste langsigtede løsning, siger han.

Han peger på, at både offentlige og private arbejdspladser i langt højere grad bør placeres uden for Nuuk – for eksempel administrative funktioner, uddannelsespladser og institutioner.

– Nuuk er allerede centrum. Alt behøver ikke at ligge dér.

Ny kommunestruktur nødvendig

Debatten hænger også tæt sammen med den kommende kommunestruktur. Anders Olsen støtter oprettelsen af nye kommuner, men afviser klart idéen om én samlet landskommune.