Der er over en milliard kroner i forskel på
kommunernes økonomiske råderum, og samtidig har mindre kommuner flere ældre,
mens en stor del af de unge og uddannede forlader yderkommunerne. Det viser
Naalakkersuisoq for Finanser besvarelse af Anders Olsens §37-spørgsmål om
kommunernes økonomi og demografi.
Der er også markante forskelle i kommunernes indtægter
fra selskabs- og udbytteskatter. I perioden 2020–2024 har Kommuneqarfik
Sermersooq modtaget 795,63 millioner kroner, mens Kommune Kujalleq kun har
modtaget 14,41 millioner kroner. Det svarer til en forskel på 781,22 millioner
kroner.
Der er over en milliard kroner i forskel på
kommunernes økonomiske råderum, og samtidig har mindre kommuner flere ældre,
mens en stor del af de unge og uddannede forlader yderkommunerne. Det viser
Naalakkersuisoq for Finanser besvarelse af Anders Olsens §37-spørgsmål om
kommunernes økonomi og demografi.
Der er også markante forskelle i kommunernes indtægter
fra selskabs- og udbytteskatter. I perioden 2020–2024 har Kommuneqarfik
Sermersooq modtaget 795,63 millioner kroner, mens Kommune Kujalleq kun har
modtaget 14,41 millioner kroner. Det svarer til en forskel på 781,22 millioner
kroner.
Når man ser på tallene for kommunernes skatteindtægter, kan man ikke længere benægte, at der eksisterer en alvorlig økonomisk ulighed mellem kommunerne. Det er bekymrende, fordi nogle kommuner bevæger sig fremad, mens andre sakker bagud – både økonomisk og demografisk
Anders Olsen (S).
Over milliardstor forskel i driftsoverskud
Anders Olsen har også spurgt ind til kommunernes
driftsoverskud for perioden 2020–2024. Opgørelsen viser meget store forskelle
på den økonomiske styrke i kommunerne.
Kommunernes
driftsoverskud 2020–2024
- Kommune Kujalleq: 71 mio. kr.
- Kommune Qeqertalik: 198 mio. kr.
- Qeqqata Kommunia: 463 mio. kr.
- Avannaata Kommunia: 542 mio. kr.
- Kommuneqarfik Sermersooq: 1,9 mia. kr.
– Kommuneqarfik Sermersooq har haft et samlet
driftsoverskud på 1,9 milliarder kroner, mens Kommune Kujalleq kun har haft 71
millioner kroner. Forskellen er altså 1,841 milliarder kroner. Det er
naturligt, at kommuner med flere indbyggere også har større indtægter, men
tallene viser også, hvor meget større en andel af indtægterne Sermersooq kan
bruge på investeringer og byggeri sammenlignet med de øvrige kommuner, siger
Anders Olsen.
Han peger på, at Sermersooq kan anvende omkring 16
procent af sine indtægter på anlægsinvesteringer, mens de øvrige kommuner kun
har mellem 2 og 10 procent til rådighed.
– Derfor kan man ikke benægte, at der eksisterer en
meget tydelig økonomisk ulighed mellem kommunerne. Det er bekymrende, at flere
kommuner både halter økonomisk og samtidig mister unge mennesker, siger Anders
Olsen.
Flere ældre i
yderkommunerne – færre erhvervsaktive
De kommuner, der i forvejen er økonomisk pressede, har
samtidig den højeste andel ældre. Personer over 65 år udgør 9,4 procent af
befolkningen på landsplan i 2025. Kommune Kujalleq har den højeste andel ældre,
mens Kommuneqarfik Sermersooq har den laveste. Samtidig har Sermersooq den
største andel borgere i den arbejdsdygtige alder mellem 17 og 64 år.
– Det betyder, at nogle kommuner både har færre
erhvervsaktive borgere og flere ældre. Det forstærker den økonomiske ulighed
yderligere, siger Anders Olsen.
Centralisering
driver skæv udvikling
Ifølge Anders Olsen hænger uligheden tæt sammen med
den fortsatte centralisering i Nuuk. Store offentlige institutioner og
samfundsbærende virksomheder er samlet i hovedstaden, hvilket også trækker
private virksomheder og borgere til.
– Når mennesker søger job, bolig og trygge rammer,
flytter de derhen, hvor mulighederne er størst. I dag er det Sermersooq. Det er
ikke tilfældigt, men et resultat af politiske prioriteringer, siger han.
Som eksempel nævner han blandt andet det nye hovedsæde
for Royal Greenland og det kommende hovedsæde for Arktisk Kommando.
– Alt peger fortsat i retning af centralisering. Hvis
vi ikke ændrer kurs, risikerer yderområderne gradvist at blive affolket, siger
Anders Olsen.
Ulighed kan
ikke løses med udligning alene
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Múte B. Egede
(IA), anerkender i sine svar, at der er betydelige forskelle i både
befolkningssammensætning og økonomisk råderum mellem kommunerne.
Naalakkersuisut peger samtidig på, at både bloktilskudsmodellen og
skatteudligningen er indrettet til at tage højde for disse forskelle.
For Anders Olsen ændrer det dog ikke på, at uligheden
fortsætter med at vokse i praksis. Han vurderer, at tallene viser, at
udligningen ikke er tilstrækkelig, og fastholder, at Naalakkersuisut har et
politisk ansvar for, at alle kommuner oplever sig som værdifulde og reelt
inddraget i udviklingen.
– Man kan ikke løse ulighed ved blot at flytte penge
rundt. Der skal skabes reel erhvervsudvikling og arbejdspladser i hele landet.
Det er den eneste langsigtede løsning, siger han.
Han peger på, at både offentlige og private
arbejdspladser i langt højere grad bør placeres uden for Nuuk – for eksempel
administrative funktioner, uddannelsespladser og institutioner.
– Nuuk er allerede centrum. Alt behøver ikke at ligge
dér.
Ny
kommunestruktur nødvendig
Debatten hænger også tæt sammen med den kommende
kommunestruktur. Anders Olsen støtter oprettelsen af nye kommuner, men afviser
klart idéen om én samlet landskommune.
Hvis alt samles i én kommune, forsvinder den politiske og administrative beslutningskraft fra yderområderne. Vi mister lokale ledere, faglig viden og udviklingskraft. Det har vi allerede set konsekvenserne af, da Nanortalik blev en del af Kommune Kujalleq, siger han og tilføjer, at Nanortallip Kommunia i sin tid havde en sund økonomi.