Hjernevasken om, at ingen kan have et godt liv uden for Nuuk, skal ændres

Kommunernes store økonomiske ulighed kan ikke længere ignoreres, lyder det fra medlem af Inatsisartut, Anders Olsen (S), efter en række paragraf 37-spørgsmål, der belyser de fem kommuners økonomiske og demografiske forhold og kræver handling fra Naalakkersuisut, som har et ansvar for, at kommunerne er ligeværdige og inddraget i landets udvikling.

Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen (S) stemmer i, for når man ser på kommunernes økonomi, er der også stor forskel på deres samlede indtægter for perioden 2020–2024.

Ifølge paragraf 37-svar fra Naalakkersuisoq for Finanser Múte Bourup Egede (IA) har Kommuneqarfik Sermersooq for perioden fået 11,8 milliarder kroner i indtægter, mens de øvrige kommuners indtægter i samme periode ligger på mellem 3,2 og 5,1 milliarder kroner.

Og tallene fra samme paragraf 37-svar for selskabs- og udbytteskat viser, at Kommuneqarfik Sermersooq i selvsamme periode har fået 795 millioner kroner i indtægter, mens de andre kommuner har modtaget mellem 14 og 152 millioner kroner.

– Naalakkersuisut siger ofte, at voksende ulighed mellem borgerne er bekymrende. Men hvorfor er det så svært for Naalakkersuisut at sige det samme om den lige så alvorlige ulighed mellem kommunerne? spørger Malik Berthelsen og peger på, at uligheden er dokumenteret.

Yderkommuner med flere ældre

Múte Bourup Egede har i sit paragraf 37-svar til Anders Olsen oplyst, at personer over 65 år på landsplan udgør 9,4 procent af befolkningen i 2025. Kommune Kujalleq har den højeste andel af borgere over 65 år, mens Kommuneqarfik Sermersooq har den laveste. Samtidig har Kommuneqarfik Sermersooq den største andel borgere i den arbejdsdygtige alder mellem 17 og 64 år.

LÆS OGSÅ

Kommunernes økonomiske ulighed er så stor, at den ikke længere kan ignoreres

– Den økonomiske og demografiske ulighed mellem kommunerne dokumenteres sort på hvidt i paragraf 37-svar. Den er reel og betydelig, og det bør Naalakkersuisut åbent erkende, reagerer borgmester Malik Berthelsen og kræver decentralisering af arbejdspladser i Nuuk.

Behov for ændring af tankegang

Borgmesteren i Qeqqata Kommunia mener, at hvis uligheden skal mindskes, må tankegangen om, at Selvstyrets og statens institutioner udelukkende skal være placeret i Nuuk, revurderes.

– Det er nemlig den væsentligste årsag til, at borgere flytter fra bygder og byer mod Nuuk. Det skyldes, at unge kun har mulighed for at få relevante uddannelser og bedre lønnede jobs i Nuuk, fordi mulighederne koncentreres her, siger borgmesteren og peger på eksemplerne om, at der er stillet et politisk krav om at flytte Royal Greenlands mange medarbejdere fra Aalborg til Nuuk, samt den politiske aftale om at etablere Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk.

– Hvis disse funktioner var blevet placeret i en anden kommune, ville det have haft stor betydning for netop den kommune og det lokale samfund – ikke kun økonomisk, men også i forhold til hverdagslivet og det sociale fællesskab, siger Malik Berthelsen og kræver en ændring af forestillingen om, at ingen kan leve et godt liv uden for Nuuk.

– Hvis ikke det narrativ – som nærmest er en hjernevask – ændres, at man ikke kan leve et godt liv uden for Nuuk, er jeg bekymret for, at store dele af landet om nogle årtier vil stå tomme for unge og uddannede mennesker, siger Malik Berthelsen.

Udligningsordningen og skatteforhold

Borgmesteren mener, at der for det første bør ske en ændring i centraliseringen af arbejdspladser i Nuuk ved at flytte offentlige arbejdspladser ud til andre kommuner, men at det også kræver ændringer i udligningsordningen samt skatteforholdene.

– Kommuneqarfik Sermersooqs udligningsbidrag har ikke været reguleret i mange år og bør gennemgå en grundig og hurtig revurdering, men der bør undersøges muligheder for skattemæssige tiltag, der kan gøre det mere attraktivt at bo i mindre byer og bygder. Naalakkersuisut bør huske, at de har et ansvar for hele landet, og de må engang imellem være bedre til at stikke en finger ned i sneen, siger Malik Berthelsen.