Hvor er de 12 trin for misbrugsbehandling af hele samfundet?

I alle valgkampe hører vi, at kandidaterne vil gøre alt for samfundets børn og unge. Det samme siger vi som voksne og som forældre. Der findes ikke det, som vi ikke vil gøre for vores børns skyld.

Det lyder alt samme meget godt. Politiets statistikker siger dog, at løfterne ikke bliver holdt.

På LinkedIn så jeg omlæg af henholdsvis Poul Petersen, fra kommunalbestyrelsen i Kommunqarfik Sermersooq samt af Malene Vahl Rasmussen, borgmester i Kommune Kujalleq. Fælles for opslagene var fokusset på børn og unges trivsel i den nuværende og kommende alkoholpolitik på kommunal plan. Begge oplæg er præget af indsigt, fremsyn og mod. Hvordan kan vi som samfund komplimentere disse ønsker?

Min kone er misbrugskonsulent og hun satte mig ind i tankerne bag 12-trins modellen ved alkoholbehandling. Jeg har brugt en del tid på at læse op på behandlingstilbud, reelle behandlingsmuligheder og det offentliges indsatsområder i den forbindelse. For det enkelte individ ser det på papiret fint ud. I nogle tilfælde ser det også god godt ud for tilbud om familiebehandling. Det fik mig til at tænke på, hvorfor der ikke er lavet en national 12-trins plan. Skal vores kommunalpolitikere kæmpe deres kampe hver for sig i hver sin kommune, eller kunne man forestille sig, at man via Inatsisartut og Naalakkersuisut, fik bundet politik og indsatser sammen på landsplan. Dette vil sikre et mere ensartet behandlingstilbud fra øst til vest og fra nord til syd.

Nødvendige tiltag skal der til

I kommune Kujalleq gik man planken ud og lukkede midlertidigt for alkoholen. Jeg er normalt ikke tilhænger af så markante tiltag, men når det er nødvendigt, så er det nødvendigt. I små samfund, hvor alle kender hinanden, er det en stor og modig beslutning at tage. Men også en beslutning der udstråler indsigt, fremsyn og mod. Det man gør fra kommunalbestyrelsens side, er det de er valgt til. Det er den slags beslutninger vi håber de tør tage. Så lad os stå bag dem og samlet få løst problemet. I denne omgang var det alkoholen man satte fokus på, men der findes desværre et større og større problem med kokain, der også skal bekæmpes.

I et land, hvor vi ikke er så mange mennesker, hvor alle mennesker tæller og har en vigtighed for helheden, er der en katastrofe, at vi ikke lever op til vores løfter for vores børn og unge. Når nu alle lover at ville gøre alt, hvorfor sker der så så lidt? Det hænger ikke sammen. Lad os få en national 12-trins plan, hvor alle ved, hvem der har ansvar for hvad og hvor alle kender deres ansvar.

Der skal lyde en kæmpe tak og ros til alle de mennesker, der ved politiet, socialområdet, skolerne mm, kæmper en kamp hver eneste dag. I er forskellen for mange børn hver dag.

Så kære Inatsisartut og Naalakkersuisut, hvad er de 12 trin for misbrugsbehandling af samfundet?