Ny losseplads på vej i Narsarsuaq

Alle, som bor eller besøger Narsarsuaq og Kangerlussuaq, bliver håndfast mindet om stedernes historie.

USA drev Narsarsuaq fra 1941 til 1958 og Kangerlussuaq fra 1941 til 1992, og midt i begge bygder ligger stadig den amerikanske dump med masser af skidt og ragelse.
Danmark besluttede i 2018 at foretage en oprydning på de amerikanske baser i Grønland, men hverken Narsarsuaq eller Kangerlussuaq er med på listen over 17 konkrete steder, fordi de to bygder var aktive lufthavne ved aftalens indgåelse for otte år siden.

Og Narsarsuaq og Kangerlussuaq risikerer at få endnu en amerikanske dump.
USA har peget på Narsarsuaq, Kangerlussuaq og måske Pituffik som steder, hvor det amerikanske militær etablere nye baser. Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede siger til Sermitsiaq, at intet er besluttet om nye baser i Grønland, men det amerikanske og danske militær samt departementerne for udenrigsanliggender og for boliger og infrastruktur har besøgt Nasarsuaq på en såkaldt site survey, på dansk vel nærmest en lokationsundersøgelse.  

Det amerikanske forsvar skulle især være interesseret i landingsbanens og hotellets tilstand efter åbningen af lufthavnen i Qaqortoq, men også dybde- og vandforhold omkring havnen.

Frygt for forurening

Men forinden en ny amerikansk losseplads åbner, er der lige det med den gamle losseplads, som stadig skaber bekymring i bygden. Udfordringen ved en oprydning er, at affald efter 1958, hvor staten og siden hjemmestyret og selvstyret drev lufthavnen, er lagt over på den gamle amerikanske dump. Affald fra amerikanske, danske og grønlandske brugere er derfor blandet sammen. Lossepladser er i dag endt som et kommunalt anliggende, og der foreligger ikke aktuelle planer om en oprydning i Narsarsuaq.

– Amerikanerne efterlod ganske mange ting på dumpen og på selve basen. Meget har faktisk været til gavn, blandt andet biler, brugbare ting og træbygninger, men der er også meget, som vi godt kunne have undværet, blandt andet asbest og olieudsivning fra olietanke, siger Narsarsuaqs museumsleder Ole Guldager til Sermitsiaq.

LÆS OGSÅ

Grønland risikerer nye miljøbomber

– Hvad siger bygdens indbyggere til en amerikansk dump som nabo?

– Vi snakker om dumpen, og især er vi skuffede over, at man ikke undersøger asbestforureningen. Forskere fra Århus Universitet har påvist betydelig forurening i Hospitalsdalen, og disse prøver er tilsendt både kommunen og selvstyret for seks til syv år siden. Intet er sket, og vi har aldrig fået svar. Jeg mener, at myndighederne skylder folk, der bor i Narsarsuaq, i det mindste at undersøge forureningens omfang. Man kan ikke være andet bekendt, siger Ole Guldager.

Træd varsomt

Forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland siger udtrykkeligt, at amerikanerne ikke kan pålægges et miljøansvar på deres forladte baser som Narsarsuaq og Kangerlussuaq.

Siden januar har en arbejdsgruppe, bestående af Danmark, Grønland og USA, forhandlet om en mulig revision af den 75 år gamle forsvarsaftale.

– Skal Danmark og Grønland kræve et amerikansk miljøansvar indskrevet i en ny forsvarsaftale, eller skal vi dukke hovedet i håb om at bevare 1951-aftalen uden yderligere amerikanske krav?

– Det er svært at vide præcist, hvor diskussionen står i arbejdsgruppen i dag. Det ved jeg simpelthen ikke noget om, men med den præsident, som de har i USA, og med det pres, der er blevet lagt på os, så er det svært at stille alt for store krav i arbejdsgruppen. For at blive i Donald Trumps sprogbrug: Det er ham, der har alle kortene på hånden. Vi har ingen interesse i, at tingene bliver værre end de allerede er i dag. Derfor må det være endnu smartere at undgå at komme i en situation, hvor vi er nødt til at vælge mellem at dukke nakken eller få skudt hovedet af. Vi skal hellere forhandle os ind i en situation, hvor en fremtidig miljøforurening ikke bliver et problem, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til Sermitsiaq.

– Hvordan undgår vi det?

– Det vil være optimalt set med danske og grønlandske øjne, at man ved etableringen af nye baser også sikrer sig, at tingene bliver behandlet ordentligt og mere miljøbevidst. Hvis Danmark og Grønland er med ind over nye baser, så kan man også bygge tingene i dag på en måde, hvor man ikke efterlader det samme miljøsvineri som under Den kolde Krig. Hvor meget, man tør stå på dette krav fra dansk/grønlandsk side, er i sidste ende et strategisk spørgsmål. Når Danmark skal til at bruge fem procent af sit bruttonationalprodukt til forsvarsrelaterede aktiviteter, kunne man godt afsætte en pulje til miljø i Grønland for at sikre, at tingene bliver gjort - uden at udfordre USA. Men det er ikke det samme som at sige, at miljøspørgsmålet ikke må spilles ind i forhandlingerne, siger Peter Viggo Jakobsen.