Grønland risikerer nye miljøbomber

I løbet af sommeren fortsætter den danske oprydning på forladte amerikanske militærbaser i Grønland, som koster statskassen et samlet beløb på 180 millioner kroner. Der er ikke sat slutdato på oprydningen på 17 konkrete steder, men endnu inden den sidste rustne olietønde er fjernet, truer nye miljøbomber at detonere om 10, 20 eller 30 år.

USA er i henhold til Forsvarsaftalen af 1951 fritaget for ethvert ansvar for miljøoprydning på deres forladte baser i Grønland. Aftalen har fået flere tilføjelser, senest i Igaliku i 2004 på et tidspunkt, hvor USA’s militær kun var til stede på Thule Air Base, i dag Pituffik Space Base. En tillægsaftale om miljø handlede i al væsentlighed om Pituffik, og miljøansvaret for oprydning på amerikanernes tidligere og fremtidige baser andre steder i Grønland blev ikke nævnt med et eneste ord.
Nu forlyder det, at USA planlægger at etablere tre nye baser i Grønland, og i hvert fald Narsarsuaq og Kangerlussuaq er konkret blevet nævnt. Vi risikerer altså med den gældende forsvarsaftale fra 1951, at der om 10, 20 eller 30 år opstår nye miljøforureninger, som Danmark eller et selvstændigt Grønland skal betale.

Håber det bedste, frygter det værste

Forsvarsaftalen fra 1951 betyder, at USA gennem det fælles medlemskab af forsvarsalliancen NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland. Til gengæld har amerikanerne ret til fri adgang overalt i Grønland.

Den 75 år gamle, men fortsat gældende forsvarsaftale udgør et afgørende dokument i forhandlingerne i arbejdsgruppen, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggende Vivian Motzfeldt aftalte med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J. D. Vance på et højdramatisk møde 14. januar i Washington.
Meget lidt slipper ud om møderne i denne high level working group, hvor Grønland og Danmark håber det bedste, men frygter det værste.
Håbet er en fortsættelse af den bestående forsvarsaftale fra 1951, som reelt giver USA lov til at etablere alle de baser i Grønland, som amerikanerne lyster. Frygten er en overskridelse af den røde linje, hvor USA kræver amerikansk suverænitet og højhedsret over baseområderne i Grønland.

Krav skaber modkrav

– Vi har egentligt ikke brug for andet end 1951-aftalen, og det danske og grønlandske formål med forhandlingerne i Washington er at få den aktuelle konflikt med amerikanerne lagt tilbage i den 75 år gamle aftale, siger seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier til Sermitsiaq.
– Skal Danmark og Grønland i arbejdsgruppen stille krav om amerikansk oprydning på de kommende baser, når de til sin tid bliver forladt igen?

– Hvis forhandlingerne ender med en ordning til gavn for Grønland, så risikerer vi at åbne for en anden ordning som modydelse til USA, som amerikanerne har lyst til, og som vi ikke har lyst til. Jeg kan godt forstå, hvis Danmark og Grønland ikke har den største lyst til at fremme en genåbning af 1951-aftale. Hvis det alligevel ender med en tillægsaftale til gavn for amerikanerne, så kunne det modsvarende være et sted, hvor USA kan få lov at give en modydelse, for eksempel at påtage sig et oprydningsansvar.

Ulrik Pram Gad peger på, at forsvarsaftalen fra 1951 blev indgået i en tid, hvor der slet ikke var samme fokus på miljøet som i dag.

– Man vil formodentlig tænke sig en lille smule bedre om, hvis man skal starte forfra, selv hvis man er amerikaner, siger Ulrik Pram Gad.

Miljøet har fuld opbakning

Forsvarsminister Jeppe Bruus og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede mødtes i mandags i Nuuk, hvor eftermiddagen sluttede med et fælles pressemøde.

– Vil Grønland og Danmark tage initiativ til at ændre forsvarsaftalen af 1951, så regningen for kommende miljøoprydning på amerikanske baser bliver betalt af forureneren, af USA?

– Aftalekomplekset fra 1951 har gennem årene fået flere tilføjelser, og Naalakkersuisut og den danske regering finder det meget vigtigt at bemærke, at Igaliku-aftalen fra 2004 rummer en delaftale specifikt om miljøet. I så vanskelige en tid, som vi lever i nu, tager vi fortsat afsæt i aftaletekstens forpligtigelser overfor miljøet, også hvad angår forberedelser til kommende aktiviteter, siger Múte B. Egede til Sermitsiaq.

General Gregory M. Guillot, chef for den amerikanske nordkommando (Northcom), sagde i marts under en høring i Senatet, at USA forhandler med Danmark og Grønland om etablering af tre nye baser i Grønland - angiveligt i Narsarsuaq, Kangerlussuaq og Pituffik.

– Der bliver snakket om tre baser, men der er intet, som er besluttet hvordan og hvorhenne. Lige nu har vi nedsat en arbejdsgruppe, der drøfter nogle komplekse forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter, som vi skal varetage og værne om. Lad os se, hvordan vi løser dem i fremtiden, siger Múte B. Egede.

– Indgår en revision af den amerikanske fritagelse for ethvert miljøansvar på forladte baser i fortid og fremtid som en del af forhandlingerne i arbejdsgruppen?

– Vi forhandler ikke gennem pressen. Vi følger det diplomatiske spor, siger en kortfattet Múte B. Egede.

Forsvarminister Jeppe Bruus ønsker heller ikke at fortælle om forhandlingerne i Washington.

– Der foregår et tæt samarbejde mellem regeringen, Naalakkersuisut og amerikanerne i arbejdsgruppen, som drøfter spørgsmål omkring indretningen af forsvarsaftalen af 1951. Det er et samarbejde, som kører af et diplomatisk spor. Når vi på et tidspunkt er færdige med de konkrete forhandlinger, vil vi vende tilbage til spørgsmålet, siger Jeppe Bruus til Sermitsiaq.

Forsvarsministeren understreger den dansk/grønlandske vægt på miljøbeskyttelse.

– Grønland har en storslået natur; grønlænderne er et folk formet af naturen. Jeg kommer lige fra et job som minister for Grøn Trepart med ansvar for den største naturaftale i Danmarkshistorien. Dette ansvar for miljøet bærer jeg over i mit nye job for forsvarsminister, siger Jeppe Bruus.