Grønland må bede Danmark om hjælp til affaldshåndteringen

Affaldsområdet er et kommunalt ansvarsområde, og mens kommunalbestyrelserne fortsat ikke kan blive enige om hvilke løsningsmodeller der skal tages i brug, er der i mellemtiden opstået kaostilstande i mange lossepladser i byer og bygder i de fem kommuner.

Storskrald, som ligger udenfor ESANI´s ansvarsområde, og dermed ikke bliver hentet af affaldsselskabets bulkskib, hober sig op store mængder flere steder, og nogle kommuner er i tvivl, hvordan problemet skal håndteres. Derfor bør Selvstyret bede Danmark om hjælp om affaldshånteringen, mener en forsker. 

Et samfundsmæssigt problem

Kåre Hendriksen, der er ekstern lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og som blandt andet har skrevet ph.d.-afhandlingen "Grønlands bygder, økonomi og udviklingsdynamik", mener, at det et stort problem, hvis en kommune ikke har udarbejdet affaldshandlingsplan.

Han mener også, at det er et problem, hvis kommunalbestyrelserne indbyrdes ikke kan blive enige om, hvilke løsningsmodeller, der skal til for, at komme de alvorlige affaldsproblematikker til livs i kommunerne.

De nuværende affaldsproblemer i flere byer og bygder, hvor storaffald, jernskrot og lignende hober sig op i store mængder, er ifølge Kåre Hendriksen, et samfundsmæssigt problem.

- Problemet er, at man har uddelegeret affaldsopgaven til nogle geografisk enorme store kommuner med mange store opgaver, men som ikke har økonomi til at løse opgaverne, siger han.

Danmark må tage ansvar

Lektoren mener også, at Danmark også har et ansvar i forhold til de nuværende affaldsproblematikker.

- Historisk set er en stor del af dumpene etableret af Danmark. Derfor bør Grønland italesætte dette overfor Danmark og sige, at Danmark ikke har gjort det ordentligt, hvad angår håndtering af affald, inden man indførte hjemmestyret 1979.

- Så Selvstyret bør rette henvendelse til Danmark og sige, at man vil have hjælp til at løse affaldsproblemet, fordi man ikke kan magte at løse opgaven selv, siger Kåre Hendriksen, der mener, at det er vigtigt, at denne diskussion bliver rejst.

Ikke ESANI's ansvar

Det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S, driver forbrændingsanlæggene i Nuuk og Sisimiut og transporterer brændbart affald fra ejerkommunerne til de to anlæg. Selskabets direktør Nicolai Odgaard Jensen slår fast, at indsamlingen af dagrenovation i byer og bygder og driften af lossepladserne er kommunernes ansvar, ikke ESANI’s.

- En kommunal losseplads er ikke én bunke, der bare kan køres væk. Først skal affaldet sorteres på stedet. ESANI er i dag godkendt til at transportere brændbart affald fra dagrenovationen, rent træ, sorteret byggeaffald og dæk, siger han. 

Brændbart affald presses i baller eller pakkes i bigbags, så ESANI kan hente det og sejle det til anlægget i Sisimiut.

Udenfor Grønland

Direktøren siger, at transporten af affaldet, der ikke stammer fra dagrenovation, kræver tilladelser, og påpeger, at jern, metal, farligt affald og elektronik skal til modtagere uden for Grønland. Og den rest, der hverken kan brændes eller genanvendes, skal deponeres et sted.

- Er der ikke et sted at gøre af restfraktionen, vil bunkerne bygge sig op igen. Det er derfor vigtigt at have en plan for, hvordan man løbende vil behandle affaldet efter en oprydning af en kommunal losseplads, inden man går i gang.

- Hver type affald som jern og metal, farligt affald som olie, kemikalier og batterier, elektronik og hvidevarer, og en rest, der hverken kan brændes eller genanvendes, har sin egen vej videre, og sorteringen er den tunge del af arbejdet, fordi affaldet har ligget blandet i mange år.

- Dernæst skal fraktionerne pakkes, så de kan transporteres. Jern, metal og farligt affald har deres egne krav til emballering og dokumentation og vil skulle sejles til behandling i udlandet, siger Nicolai Odgaard Jensen.

En særlig opgave

Skal jern, metal eller farligt affald ud af landet til genanvendelse eller behandling, kommer reglerne om grænseoverskridende affaldstransport oveni, og der skal være en modtager i udlandet, som vil tage imod lasten i den kvalitet og renhed, den har, fastslår han.

- En last kan blive afvist ved ankomst, hvis kravene og dokumentationen ikke er opfyldt.

- Alle led i den kæde koster tid og penge, og de skal hænge sammen i den rigtige rækkefølge. Det er derfor, en tømning af en kommunal losseplads er en særlig opgave, siger han.

ESANI-direktøren understreger, at selskabet bistår kommunerne med opgaven, når de kan, og at de germe bidrager med deres driftserfaring fra Nuuk og Sisimiut.

Grønland er en del af Stockholm-konventionen gennem rigsfællesskabet. Konventionen er en global traktat for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kemikalier, som forbliver intakte i miljøet i lang tid, spredes geografisk, ophober sig i fedtvæv hos mennesker og vilde dyr, og har skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet. Konventionen er derfor netop årsagen til, at kommuner, der ønsker at etablere egne mindre forbrændingsanlæg ikke lever op til de krav i konventionen.