Nuuk vil forme fremtidens turisme med borgerne og erhvervet

Med en historisk travl sommersæson og rekordstor digital interesse retter Kommuneqarfik Sermersooq fokus på fremtiden for turisme i Nuuk ved et borgermøde i Katuaq tirsdag i sidste uge, hvor borgere, turismeaktører og erhverv deltog.

Deltagerne ved borgermødet den 25. november kom med hundredvis af forslag og input til fremtidens turisme i Nuuk, som Visit Nuuk skal arbejde videre og videreformidle. Foto: Visit Nuuk
Offentliggjort

Nuuk stod i 2025 over for sin hidtil travleste sommersæson i turismen.

Med åbningen af den nye lufthavn og en eksplosiv digital vækst i Visit Nuuks trafik er timingen tydelig: Turismen er i udvikling, hvor det er gået godt for nogle aktører, mens andre spørger sig selv, om byen er klar til det, og der er behov for, at udviklingen styres strategisk med udgangspunkt i borgerne og turismeerhvervet.

Nuuk stod i 2025 over for sin hidtil travleste sommersæson i turismen.

Med åbningen af den nye lufthavn og en eksplosiv digital vækst i Visit Nuuks trafik er timingen tydelig: Turismen er i udvikling, hvor det er gået godt for nogle aktører, mens andre spørger sig selv, om byen er klar til det, og der er behov for, at udviklingen styres strategisk med udgangspunkt i borgerne og turismeerhvervet.

Til borgermødet deltog borgmester Avaaraq Olsen (IA), Turismesdirektør i Kommuneqarfik Sermersooq Mads Daniel Skifte og Visit Nuuks Destination Manager Bea Husum Terkildsen samt borgere og repræsentanter fra erhvervslivet.

En bæredygtig udvikling – med borgerne i centrum

Arrangørerne af borgermødet havde lagt Kommunalbestyrelsens koalitionsaftale for 2025–2029 frem, hvor det står tydeligt, at kommunen vil skabe en bæredygtig og helhedsorienteret turisme, der både styrker erhvervslivet og gavner lokalsamfundet året rundt, og at der skal udvikles en turismepolitik i 2026, der afspejler dette. Det understreger borgmester Avaaraq Olsen i sin velkomsttale:

- Vi skal udvikle turismen til gavn for borgerne og selvfølgelig for erhvervet, som arbejder med turisme. Vi har brug for inddragelse af borgerne til at forme fremtidens turismepolitik, og jeg håber, at I vil bruge dette møde til at komme med jeres input, siger hun.

Visionen er en turismeudvikling, hvor borgerne og erhvervet skal opleve en reel værdiskabelse og medindflydelse.

En travl sommer og nye læringer

Turismedirektør i Kommuneqarfik Sermersooq lavede et tilbageblik på 2025 med en ny lufthavn i brug, hvor sommersæsonen har været intens og travl for første gang i byens turismehistorie. Taxichauffører havde travlt, restauranterne havde fulde huse, og turoperatører havde travlt med turister på ture.

- 2025 var det første år, hvor vi virkelig har mærket en sæson med høj aktivitet i Nuuk. Nogle siger, de har haft et rigtig godt udbytte, mens andre spørger sig selv, om vi faktisk var forberedte nok. Det er vigtigt, at vi bruger de erfaringer konstruktivt, siger erhvervsdirektør Mads Skifte. Han præsenterede også digitale fakta:

- Før lufthavnens åbning havde Visit Nuuk 87.000 brugere – efter åbningen er tallet steget til 212.000. Det viser, at rigtig mange ser mod Nuuk — og mange af dem vil komme hertil i fremtiden, siger han, og forklarer, at en stor del af brugerne er amerikanere.

- 2025 var det første år, hvor vi virkelig har mærket en sæson med høj aktivitet i Nuuk. Nogle siger, de har haft et rigtig godt udbytte, mens andre spørger sig selv, om vi faktisk var forberedte nok. Det er vigtigt, at vi bruger de erfaringer konstruktivt, siger Turismesdirektør Mads Daniel Skifte. Foto: Visit Nuuk

Borgerne ønsker en by der fungerer – for alle

Destinations manager i Visit Nuuk Bea Husum Terkildsen har modtaget hundredvis af input fra borgerne og turismeaktørerne under borgermødet. De konkrete forslag blev samlet, gennemgået og analyseret, og flere centrale temaer går igen:

- Borgerne efterlyser bedre belysning og en renere by med bedre håndtering af skrald. De efterspørger også helårsaktiviteter for borgere, familier med børn og for besøgende. Bedre skiltning i by og natur, som for eksempel skiltning af stier til dem, som ønsker at gå en tur i Lille Malene. Derudover ønskes der større gennemsigtighed i Visit Nuuks rolle og projekter, siger Bea Husum Terkildsen og adresserede relationen til borgerne direkte:

- Borgerne ønsker at blive hørt — og det skal de. Vi vil sikre, at turismen gavner byen, og vi skal være en enhed, man kan komme til med spørgsmål og ideer. Vores rolle er at være brobyggere, siger destinations manageren i Visit Nuuk.

Erhvervets udvikling

Visit Nuuk arbejder aktivt med at styrke kvaliteten i turismeerhvervet, hvor de afholder workshops, kompetenceudvikling, markedsføringskurser, seminarer om turismelovgivning og uddannelse i sikkerhed i naturen.

- Mange operatører roste netværksarbejdet, hvor møder og erfaringsudveksling gennem året har professionaliseret erhvervet, siger Bea Husum Terkildsen.

En styrket politisk retning

Kommuneqarfik Sermersooq skal i 2026 færdiggøre en turismepolitik. Her skal borgernes forslag indgå i arbejdet samt erfaringer fra erhvervet. Turismedirektør Mads Daniel Skifte konkluderer:

- Når vi har samlet alle forslagene, så vil de blive analyseret og indgå i den samlede politik. Vi ønsker en plan, der fungerer i praksis — og som borgerne kan se sig selv i.

Borgermødet i Nuuk er ikke et enkeltstående initiativ. Der vil blive holdt lignende møder i Tasiilaq i begyndelsen af december og i Paamiut. Målet er klart: en helårsturisme, der bygger på samarbejde, lokal identitet og bæredygtige erhverv.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS