Nuuk-hilsner lagt ud på gravene i Nutaarmiut

Beboerne i Nutaarmiut modtog torsdag plasticblomster, kranse, lys, bamser og hilsner fra borgere i Nuuk, der ønskede at vise deres medfølelse efter tragedien i sidste måned

Indsamling af blomster til Nutaarmiut i forsamlingshuset i Nuuk den 12. februar. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Bidragene fra Nuuk-borgerne nåede frem til Nutaarmiut præcis en måned efter, at en 22-årig mand i bygden dræbte en 75-årig bedstemor, hendes 31-årige datter og hendes otteårige barnebarn, lige som han også er sigtet for drabsforsøg på fire andre personer i bygden.

– Blomster, kranse, lys og bamser er allerede lagt ud på gravene, ligesom brevene er blevet læst op. De pårørende har været meget taknemmelige og rørte over støtten, fortæller informationsmedarbejder Bikki Reimer fra A/S Boligselskabet Ini.

Se galleri: Indsamling af blomster til Nutaarmiut i forsamlingshuset i Nuuk

Indsamlingen fandt sted søndag den 12. februar i Nuuk, og bidragene fyldte i alt fire flyttekasser.

ISS sponserede pakningen, mens Ini sponserede flytransporten fra Nuuk til Nutaarmiut.

Powered by Labrador CMS