Netleder: På med vanten Aaja og Aki-Matilda

Med valget af Siumut-debutanten Aki-Matilda Høegh-Dam og genvalget af den erfarne IA’er, Aaja Chemnitz Larsen, er vi tilbage i den velkendte politiske virkelighed med to røde repræsentanter i det danske parlament. En situation, der på papiret giver de to folketingsmedlemmer lovende arbejdsbetingelser i forhold til den politiske situation i Danmark, hvor Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen skal forsøge at danne regering, efter Lars-Løkke Rasmussen tabte regeringsmagten. Et Socialdemokrati, der ideologisk er tæt beslægtet med søsterpartiet Siumut, men heller ikke fjernt fra IA.

De fire nordatlantiske mandater – på Færøerne fik rød og blå blok et folketingsmedlem hver – kan dog skyde en hvid pil efter afgørende indflydelse på regeringsdannelsen. De røde, danske partier kan selv mønstre 91 stemmer. Desuden spøger muligheden for, at Venstre og Socialdemokratiet finder sammen henover midten. De to partier har tilsammen nok stemmer til at udgøre et flertal. Men selv i en sådan konstruktion skulle der også være grund til optimisme. Den borgerlige regering, der nu takker af, har vist sig konstruktive i samarbejdet med Grønland, heriblandt med finansieringen af de nye lufthavne, som Naalakkersuisut har ønsket.

Men det rykker ikke ved, at dagsordenen fortsat er såre enkel for Aki-Matilda og Aaja: hårdt arbejde og politisk tæft, hvis det skal lykkes at fremme grønlandske interesser.

En opgave, som vælgerne med al tydelighed ikke mente, Aleqa Hammond løste tilstrækkeligt godt i den tidligere folketingsperiode. Den kontroversielle politiker var alenlangt fra et genvalg, ligesom hun modtog en regulær vælgerlussing ved valget til Inatsisartut sidste år, da hun stillede op for Nunatta Quitornai. En usædvanlig politisk karriere for en tidligere toppolitiker, der har været formand for både Siumut og Naalakkersuisut.

Demokraterne, der fik tredjeflest stemmer, gik sammen med Partii Naleraq som de eneste partier frem, mens Siumut og IA begge gik tilbage, men stadig er de suverænt største stemmeslugere.

Der kan ikke opfordres kraftigt nok til, at Aki-Matilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz finder sammen i et stærkt samarbejde og ikke lader kontroverser på den hjemlige politiske scene overskygge. Det er der ikke råd til. Chemnitz har allerede bevist, at en ihærdig arbejdsindsats kaster resultater af sig. Og IA og Siumut har før samarbejdet i Folketinget. Går vi et stykke tilbage i historien, opnåede Lars-Emil Johansen og Kuupik Kleist opsigtsvækkende resultater i den hedengangne Nordatlantiske Gruppe, der også omfattede det færøske folketingsmedlem Høgni Hoydal.

Der er fortsat mange knaster og udfordringer, som kræver intens, politisk opmærksomhed, og hvor fælles front er nødvendig. Heriblandt bestræbelserne på økonomisk kompensation for USA’s engagement i Grønland, efter Greenland Contractors og Royal Arctic Line tabte servicekontrakterne til Thule Air Base. Og så kunne det være interessant med en hurtig politisk prøveklud på Mette Frederiksens oprigtighed.

Under valgkampen skrev Kim Kielsen og Mette Frederiksen en fælles kronik under overskriften: De grønlandske ambitioner skal fremmes. Heraf fremgår det, at Socialdemokratiet ikke anser det som et problem, at Grønland vedtager egen forfatning, selv om Grundloven er Rigsfællesskabets øverste lov. Men også at den socialdemokratiske formand er klar til at give Grønland en officiel undskyldning til Eksperimentbørnene, ligesom hun vil bevilge penge til et forskningsprojekt, hvor historikere fra Danmark og Grønland får adgang til de officielle arkiver om grønlandsk forhold, så alle mørke kapitler mellem de to lande kan komme frem i lyset.

En ting er ord, noget andet handling. Socialdemokraterne har historisk tidligere været svære at samarbejde med.