Neriuffiit Kattuffiat efter landsmøde: Godt med politisk fokus
Kræftens bekæmpelse i Grønland har holdt ordinært landsmøde, med deltagelse fra politikere, sundhedsledelse og hovedorganisation.
For nyligt holdt Neriuffiit Kattuffiat, der er sammenslutningen for Kræftens Bekæmpelse i Grønland landsmøde på Hotel Hans Egede i Nuuk.
Der var deltagere fra afdelinger langs kysten og gæster fra Kræftens Bekæmpelsen i Danmark, samt fra selvstyret.
- Det er os en stor glæde at Naalakkersuisoq for Sundhed Mimi Karlsen og Departementschef for Sundhed, Nike Berthelsen deltog til landsmødet og Naalakkersuisoq officielt meddelte, at ansøgningen om vederlagsfri overdragelse af det gl. Rotary kollegie var blevet godkendt af det samlede Naalakkersuisut og var blevet behandlet og godkendt af Finans og Skatteudvalget til det kommende kræftcenter. Derudover fremlagde Nike Berthelsen den politiske status vedrørende kræftområdet i Grønland, fremgår det af en pressemddelelse.
Vellyket landsmøde
Ligeledes deltog repræsentanter fra Landslægeembedet, landslæge Henrik L. Hansen og Sundhedsvæsenet cheflæge Berit Bjerre Handberg, overlæge Alice Juhl Petersen og fremlagde emner som Neriuffik har ønsket belyst om kræft og behandling af patienter i helhed.
Den nye bestyrelse og deltagerne glæder sig over, at landsmødet blev vellykket gennemført og at der er vist god interesse fra såvel politisk og sundhedsfagligt side samt Kræftens Bekæmpelse i Danmark, der både kommer med deres ekspertise og støtte.
Den nye bestyrelse og sammensætning er som følger:
- Formand: Elisabeth Lynge Hansen, Maniitsoq
- Næstformand og Rådgivningskonsulent for lokalafdelingerne i Syd: Maren Semsen, Nanortalik
- Kasserer og Rådgivningskonsulent for lokalafdelingerne i Nord: Paninnguaq Reimer Jeremiassen, Ilulissat
- Sekretær: Bodil Høyer Jensen, Qaqortoq
- Bestyrelsesmedlem: Nikolaj Ezekiassen.
- Tillige:
- 1. Suppleant og Rådgivningskonsulent for Samtalepersoner: Frederikke Reimer, Ilulissat
- 2. Suppleant: Sara Sandgreen, Qasigiannguit, 3. Suppleant: Karl Nathansen, Paamiut, 4. Suppleant: Ane H. Zinck, Aasiaat.