Narsarsuaq genåbner som flyveplads

Beslutning om nedgradering af Narsarsuaq til heliport er omgjort

Narsarsuaq genåbner 6. august som fastvinge-flyplads.
Offentliggjort

I en rutinemæssig opdatering til den såkaldte AIRAC AMDT noterer Naviair, at Narsarsuaq genåbner som flyveplads til fastvingefly med virkning fra den 6. august.

Det hedder helt præcist: ”BGBW blev nedgraderet fra AD 2 flyveplads til AD 4 heliport med virkning fra 11 JUN 26, men beslutningen om nedgraderingen er blevet omgjort af lufthavnsadministrationen, og derfor genudgives den som AD 2 flyveplads med virkning fra 06 AUG 26.”

I en rutinemæssig opdatering til den såkaldte AIRAC AMDT noterer Naviair, at Narsarsuaq genåbner som flyveplads til fastvingefly med virkning fra den 6. august.

Det hedder helt præcist: ”BGBW blev nedgraderet fra AD 2 flyveplads til AD 4 heliport med virkning fra 11 JUN 26, men beslutningen om nedgraderingen er blevet omgjort af lufthavnsadministrationen, og derfor genudgives den som AD 2 flyveplads med virkning fra 06 AUG 26.”

Nyt håb

Beslutningen skaber nyt håb hos beboerne i Narsarsuaq, der har levet i et tomrum og usikkerhed om fremtiden, efter at den nye lufthavn i Qaqortoq åbnede 15. april i år.

Sermitsiaq.gl har i flere artikler fortalt om beboerne i Narsarsuaq, som var dybt berørte, da det var slut med flyene på flyvepladsen.

Så sent som tirsdag gav museumsinspektør Ole Guldager på Facebook denne situationsrapport fra Narsarsuaq.

”Denne sommer har været præget af lukningen af lufthavnen i april måned og pladsens nedgradering til heliport. Hotellet er lukket, men vandrehjem, museum, butik, elværk, autoværksted og administration er fortsat åbent. Samfundet lever videre, men i et mindre format, med ca. 40 beboere.”

- Vi ved endnu ikke, hvad genåbningen indebærer, siger Guldager.

Ingen kommentarer

Sermitsiaq har kontaktet Greenland Airports for en kommentar. Lufthavnsselskabet ønsker ikke at kommentere sagen, siger kommunikationschef Stine Buur Hvistendal.

Greenland Airports henviser til Departementet for Boliger og Infrastruktur. Sermitsiaq forsøger nu at få en kommentar derfra.

AIRAC AMDT står for Aeronautical Information Regulation and Control Amendment. Det er en officiel rettelse eller opdatering til et lands luftfartshåndbog (AIP), som udgives efter et fast fastlagt internationalt tidssystem (hver 28. eller 56. dag) for at sikre, at piloter og flyveledere over hele verden modtager vigtige ændringer i luftrummet på præcis samme tid. AIRAC indeholder oplysninger om landingsforhold, banelængder og åbningstider.

 

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS