Naja Lund: Vigtigt at sikre direkte vej ud af Sydgrønland
Før der tages en beslutning om at nedskalere Narsarsuaq til heliport for til gengæld at bygge en mindre lufthavn end planlagt i Qaqortoq bør konsekvenser for Kommune Kujalleq undersøges, mener en del af IA's gruppe i Kommune Kujalleq.
Rapporten om samfundsøkonomiske konsekvenser ved den planlagte lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq er ikke ensbetydende med, at det er den bedste løsning for Kommune Kujalleq.
Sådan konkluderer en del af IA’s gruppe i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq i en pressemeddelelse. Gruppen består af Naja Lund, Henning Jensen, Piitaq Lund, Sofia Olesen og Angutitsiaq Isbosethsen.
Det vigtigste er at sikre en direkte forbindelse fra Sydgrønland til udlandet, der samtidig sikrer en bedre infrastruktur internt i landet, lyder det.
Flere ting bør undersøges
Før der tages en beslutning om at nedskalere Narsarsuaq til en heliport og bygge en 1199 meter bane i Qaqortoq, er der flere ting, der bør undersøges, påpeger de.
- Hvis der besluttes at bygge en 1199m til at starte med, med mulighed for forlængelse i fremtiden og lukke en 1820 m bane i Narsarsuaq har vi i syd regionen mange ting vi skal have sikret os. Før der tages en beslutning, skal vi have sikret os hvad det vil betyde for samfundet og det skal samfundet først have klare informationer om, skriver Naja Lund på vegne gruppen.
Mindre baner betaler sig bedst
Rapporten om samfundsøkonomiske konsekvenser ved anlæggelse af lufthavn i Qaqortoq har undersøgt tre scenarier. Rapporten viser, at en 1500 meter bane lufthavn i Qaqortoq vil betyde en årlig underskud i drift, som skal dækkes af landskassen i modsætning til de kortere banelængder på 1199 meter bane og 1000 meter bane.
Gruppen rejser flere spørgsmål, som de mener, bør besvares, før der tages stilling til den fremtidig infrastrukturelle ændringer i Sydgrønland.
De ønsker blandt andet at få undersøgt, hvad det vil koste for den enkelte borger at rejse fra Sydgrønland til Danmark eller Island og hvad rejselængden kan være. Også konsekvenser for Kommune Kujalleq af nedskalering af Narsarsuaq til en heliport ønskes besvaret. Hvor også spørgsmålet om, hvad færre turister til Syd vil betyde for lokalsamfundet.
- Fra Kommune Kujalleq er det vigtigst at vi skal sikre os direkte forbindelse til og fra landet, det var langt nemmere og billigere at, rejse til og fra Kommune Kujalleq bare nogle år tilbage i tiden, derfor er det vigtigst at kræve at vi får direkte forbindelse til og fra Kommune Kujalleq, skriver de fem lokalpolitikere.