Hvorfor er forhandlingerne om en ny alkoholpolitik først begyndt efter et år? Wangenheim forklarer

Naalakkersuisut har afholdt første runde af forhandlinger om en ny alkoholpolitik. Forhandlingerne tager udgangspunkt i anbefalinger, der blev fremlagt sidste år.

– Hvis vi skal lykkes med at beskytte vores børn og unge, styrke familierne og mindske de menneskelige og sociale konsekvenser af alkohol, kan vi ikke placere hele ansvaret hos sundhedsområdet, skriver naalakkersuisoq Anna Wangenheim (D).
Offentliggjort

For lidt over et år siden, i begyndelsen af oktober 2025, fremlagde naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), og daværende medlem af Naalakkersuisut Mads Pedersen en række anbefalinger til en ny, evidensbaseret alkoholpolitik. 

Anbefalingerne rummer blandt andet tiltag som et offentligt alkoholmonopol, en aldersgrænse på 21 år for køb af alkohol samt forbud mod markedsføring af alkohol.

For lidt over et år siden, i begyndelsen af oktober 2025, fremlagde naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), og daværende medlem af Naalakkersuisut Mads Pedersen en række anbefalinger til en ny, evidensbaseret alkoholpolitik. 

Anbefalingerne rummer blandt andet tiltag som et offentligt alkoholmonopol, en aldersgrænse på 21 år for køb af alkohol samt forbud mod markedsføring af alkohol.

Siden fremlæggelsen har der været stille om den politiske proces i forhold til, om anbefalingerne hvorvidt anbefalingerne skal omsættes til konkret politik.

Det til trods for at blandt andre børnetalsmand Stina Sværd flere gange har efterlyst, at Naalakkersuisut tager fat på arbejdet med at udforme en ny alkoholpolitik med henvisning til, at børn og unge fortsat lever med alvorlige konsekvenser af voksnes alkoholmisbrug. 

– Ansvaret kan ikke placeres alene hos sundhedsområdet

I denne uge har Naalakkersuisut dog meddelt, at forhandlingerne er indledt med partierne i Inatsisartut, og Sermitsiaq har spurgt Anna Wangenheim, hvorfor det har taget så lang tid at starte forhandlingerne op.

Hun skriver i et skriftligt svar, at hun godt forstår spørgsmålet, men at der er lagt et større forarbejde forud for forhandlingerne, blandt andet fordi en ny alkoholpolitik vil berøre en række ressortområder og ikke kun hendes eget, som er sundhed:

– Hvis vi skal lykkes med at beskytte vores børn og unge, styrke familierne og mindske de menneskelige og sociale konsekvenser af alkohol, kan vi ikke placere hele ansvaret hos sundhedsområdet.

– Vi er nødt til at tænke på tværs af sektorer og inddrage de relevante aktører, så vi får en sammenhængende indsats, der også omfatter forebyggelse, socialområdet, behandling og de rammer, vores børn og unge vokser op under, skriver Anna Wangenheim.

Hun oplyser, at hun også har holdt møder med detailhandlen, MIO og kommunerne om sagen, inden forhandlinger med partierne har kunnet gå i gang.

Ønsker langsigtet politisk aftale - håber på resultater inden årets udgang

Ifølge Anna Wangenheim er målet nu at lande en langsigtet politisk aftale med et bredt mandat i Inatsisartut.

– En aftale der kan holde over flere valgperioder, og som ikke risikerer at blive et tilbagevendende valgkampstema eller ændret markant, hver gang det politiske flertal skifter, skriver hun.

I 2018 stod Anna Wangenheims parti, Demokraatit, netop bag krav om at lempe den daværende alkohollov, som netop var blevet indført. Partiet fik dengang opbakning til kravene

I forhold til de aktuelle forhandlinger handler det ifølge Anna Wangenheim både om at beskytte den enkeltes frihed og om at forebygge de situationer, hvor alkohol begrænser menneskers handlemuligheder og får alvorlige konsekvenser for dem selv og deres nærmeste.

– Det er mit indtryk, at tiden har været frugtbar for partierne, idet vi nemmere og hurtigere kan gå i dialog om det, der rent faktisk skiller og samler os.

– Derfor håber vi, at vi inden årets udgang kan blive enige om en politisk rammeaftale således, at det lovtekniske arbejde kan begynde, lyder forventingen fra naalakkersuisoq, Anna Wangenheim.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS