Mongoler i Det Grønlandske Hus

Det Grønlandske Hus får torsdag besøg af 10 mongoler, der blandt andet vil give deres bud på strubesang og maskedans

Foto: Det Grønlandske Hus
Offentliggjort

Den Grønlandske Hus i Købehavn byder torsdag på blandt andet maskedans og strubesang.

Men det er vel og mærke ikke den arktiske af slagsen.

I stedet er det foreningen Mongoliets venner, der under et halvanden times-show præsenterer mongolsk kultur for et grønlandsk og dansk publikum.

- Der findes mange ligheder mellem grønlændere og mongoler, for eksempel vores udseende, sprogets udtale, religion/åndemaning og strubesang. Det vil være rigtig unikt for mongoler og grønlændere, hvis de to kulturer mødtes, skrev foreningen således til Det Grønlandske Hus, da de præsenterede idéen om et mongolsk kulturindslag.

Og det finder altså sted på torsdag den 5. juli klokken 16.00 i Det Grønlandske Hus i København.

Arrangementet byder på 10 unge kulturarbejdere, der optræder med traditionel musik, kvindelig solodans, maskedans, strubesang, modeshow og akrobatik og det koster 50 kroner i entré, mens børn under 14 år kommer gratis ind.


Powered by Labrador CMS