Modig mand fra Ukkusissat modtager dusør
Thomas Dalager er årsagen til at et ægtepar og deres barnebarn overlevede efter en ildebrand brød ud i bygden Ukkusissat ved Uummannaq. Han bliver nu hædret for sit ekstraordinære mod og sin handlekraft af Grønlands Politi.
Natten til den 18. juni 2021 vågnede borgerne op til en ildebrand, som var brudt ud i Ukkusissat ved Uummannaq. Politiets vagtcentral fik en anmeldelse om branden og der blev meldt at mennesker var i livsfare.
En lokal borger - Thomas Dalager - vågnede midt om natten på grund af branden, han tog til stedet med det samme for at få folk ud af den brændende bygning.
- Da han ankom til stedet, lykkedes det ham at redde et ægtepar og deres 6-årige barnebarn ud gennem et vindue på bygningens 1. sal.
- Indsatsen var afgørende for, at ægteparret og deres 6-årige barnebarn overlevede branden, og derfor blev Thomas Dalager den 25. februar 2022 hædret af Grønlands Politi på bygdekontoret i Ukkusissat for sit mod og sin handlekraft, som han modtog en dusør for. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med branden omkom tre person, mens tre personer blev evakueret til Nuuk. Efter branden samlede lokale befolkningen penge til de ramte.