MIO undersøger børns trivsel under USA-krisen
MIO og børnetalsmand Stina Sværd har indledt en undersøgelse af børn og unges tanker, følelser og eventuelle bekymringer under Grønland–USA-krisen. Det tilsendte spørgeskema kan besvares frem til torsdag den 12. februar.
Stina Sværd taler med skoleelever under sin skolebesøg
Foto: MIO
En gruppe skoleelever blev for nylig besøgt af
børnetalsmanden, Stina Sværd. Formålet er at undersøge børnenes mentale tilstand i forhold til krisen mellem Grønland og USA.
Skoleelever og deres værger er blevet tilsendt
spørgeskemaer, som undersøger børnenes perspektiver på situationen i Grønland.
- Vi vil gerne vide mere om hvad børn tænker
og føler i denne situation, så vi bedre kan hjælpe med at give dem svar på
deres spørgsmål, siger Stina Sværd i en pressemeddelelse.
Hun fortsætter:
- Børn har ret til at blive hørt, og de har ret til information i et sprog og
på et niveau, der passer til deres alder. Vi ved også, at det kan skabe
tryghed, når børn får deres spørgsmål besvaret af troværdige kilder.
MIO vil få svaret børnenes spørgsmål
MIO vil indsamle børnenes spørgsmål og søge svar
hos relevante myndigheder og fagpersoner, da misinformation og
desinformation på de sociale medier kan skabe
frygt og bekymringer hos børn.
Mellemtrinnet, ældstetrinnet i folkeskolerne samt værger får spørgeskemaerne
udleveret gennem skolerne. MIO opfordrer til, at værger og forældre hjælper deres børn med at udfylde
spørgeskemaerne.
- Det er vigtigt at få så mange besvarelser som muligt fra
hele landet, fordi børns oplevelser og vilkår kan være meget forskellige
afhængigt af, hvor de bor, og hvilke rammer de lever under. For at kunne tegne
et retvisende billede af børns og unges tanker, følelser og bekymringer er det
nødvendigt, at både børn og voksne i forskellige livssituationer bliver hørt,
understreger Stina Sværd.
Den aktuelle situation mellem Grønland og USA har
skabt behovet for at undersøge, hvad børn og unge har brug for i situationer,
hvor samfundsmæssige og politiske forhold skaber utryghed og mange spørgsmål.
- Vi håber derfor også, at medarbejdere på børnehjem og
elevhjem vil hjælpe børnene med at deltage, så vi også får indblik i perspektiverne
hos børn og unge, der ikke bor hjemme, og som ofte risikerer ikke at blive hørt
i undersøgelse som denne, slutter Stina Sværd.
Spørgeskemaerne er åbne for besvarelse frem til torsdag den 12. februar.