ANMELDELSE

"North of North" rammer inuit-hjertet – igen

Fra pingviner og strømsvigt til Havets Moder og de ældres visdom. Komedieserien "North of North" rammer en genkendelig arktisk hverdag.

"North of North" er en canadisk komedieserie fra Nunavut, der med humor og varme skildrer livet i et lille arktisk samfund.
Offentliggjort

- Hvor er pingvinerne?

Spørgsmålet kommer fra turister, der besøger det arktiske samfund i Netflix-serien "North of North". Det er måske ment som et uskyldigt spørgsmål, men for mange inuit er det også en velkendt misforståelse.

- Hvor er pingvinerne?

Spørgsmålet kommer fra turister, der besøger det arktiske samfund i Netflix-serien "North of North". Det er måske ment som et uskyldigt spørgsmål, men for mange inuit er det også en velkendt misforståelse.

Nej, der er ikke pingviner i Grønland. Og det er heller ikke tilfældet i Nunavut, hvor serien foregår.

Det er netop den slags små situationer, der gør "North of North" så genkendelig. Serien gør grin med de forestillinger, som mennesker udefra kan have om livet i Arktis, og lader samtidig inuit selv fortælle historien.

Det er dog ikke kun de humoristiske situationer, der gør indtryk.

Når skuespillerne taler inuktitut, og sproget får lov til at fylde i dialogen, er det svært ikke at blive rørt. Det er noget særligt at høre sit eget modersmål på en international streamingtjeneste, hvor det ikke skal oversættes til en vestlig virkelighed for at få betydning.

Havets Moder, tunniit og de kulturelle traditioner er ikke blot små rekvisitter i baggrunden. De er en naturlig del af det univers, karaktererne lever i.

Som inuk, der bor i Grønland, giver det en følelse af stolthed at se disse elementer blive vist med så stor selvfølgelighed.

NORTH OF NORTH

"North of North" er en canadisk komedieserie skabt af de inuit filmskabere Stacey Aglok MacDonald og Alethea Arnaquq-Baril. Serien foregår i det fiktive arktiske samfund Ice Cove i Nunavut og følger den unge mor Siaja, spillet af Anna Lambe, der forsøger at skabe en ny tilværelse efter et offentligt brud med sin mand.

Med datteren Bun, sin mor Neevee og et lille samfund, hvor alle kender hinandens anliggender, navigerer Siaja mellem kærlighed, moderskab, familiehemmeligheder og ønsket om at finde sin egen vej.

I hovedrollerne ses blandt andre Anna Lambe, Maika Harper, Jay Ryan, Braeden Clarke og Zorga Qaunaq. Serien bevæger sig inden for komedie og romantisk komedie, men rummer også alvorlige temaer som alkoholisme, identitet og familierelationer.

Anden sæson består af otte afsnit og kan ses på Netflix. 

Spørg de ældre - ikke ChatGPT

I serien får eleverne til opgave at skrive om klimaforandringer. Læreren giver dem en besked, der indkapsler en vigtig del af den inuit livsforståelse:

“Brug ikke ChatGPT. Spørg de ældre.”

Det er en lille bemærkning, men den siger meget. De ældres erfaringer og viden har en værdi, som ikke nødvendigvis findes i bøger eller kan hentes frem af kunstig intelligens.

I en verden, hvor vestlig og akademisk viden ofte får den største plads, er det befriende at se en serie, der minder os om betydningen af den viden, som er blevet overleveret gennem generationer.

Det er også bemærkelsesværdigt, at den grønlandske maskedans, uaajeerneq, finder vej ind i serien.

Selvom vi som inuit deler mange kulturelle rødder, har vores samfund også forskellige traditioner og udtryk. Derfor er det interessant at se, hvordan serien giver plads til kulturelle elementer, der rækker ud over det lokale samfund, den skildrer.

Et arktisk lydspor

Det er ikke kun gennem sproget og traditionerne, at forbindelsen mellem de arktiske samfund bliver tydelig. Musikken spiller også en vigtig rolle i serien.

Den grønlandske kunstner Tûtu er repræsenteret med sangen "Nuuk", som indgår i seriens soundtrack sammen med musik fra en række andre arktiske kunstnere som Elisapie og Tanya Tagaq.

Soundtracket rummer også et mere vemodigt øjeblik. Den afdøde inuit kunstner Kelly Fraser medvirker med sin version af Rihannas "Diamonds". Kelly Fraser døde ved selvmord i 2019, og derfor er det særligt rørende at høre hendes stemme få nyt liv i serien.

For mig giver det også musikken en ekstra dimension. Selvmord er et alvorligt og nærværende problem i Grønland, og derfor rammer det på en særlig måde at blive mindet om en kunstner, hvis stemme og musik stadig lever videre.

TUSAANNGA

Hvis du går med tanker om selvmord, kan du altid kontakte Tusaannga for at dele dine tanker. 

Du kan ringe eller skrive anonymt og gratis døgnet rundt. Telefon: 80 11 80. SMS: 1899.

Det bliver et øjeblik, hvor serien rækker ud over underholdningen og minder os om de mennesker og historier, der også findes i vores arktiske samfund.

Anna Lambe spiller hovedrollen som Siaja i "North of North", hvor hun portrætterer en ung inuk-mor, der forsøger at skabe en ny tilværelse

Serien har samtidig masser af humor. Blandt andet lærer udlændinge, at “anaq” betyder hej, selvom det ikke gør det. Det er den slags små kulturmøder, der skaber grin og gør seriens humor både levende og genkendelig.

Men bag humoren gemmer der sig også fortællinger om mennesker, der kæmper med livet. Hovedpersonen møder blandt andet en søster, hun aldrig har kendt, efter at deres mor tidligere måtte give hende fra sig på grund af alkoholrelaterede problemer. Det tilfører serien et følelsesmæssigt lag, hvor fortidens valg og familiebrud får betydning for nutiden.

"North of North" forsøger ikke at fremstille et perfekt arktisk samfund. Karaktererne får lov til at være fejlbarlige, pinlige og komplicerede. Serien rummer mange fortællinger om kærlighed, moderskab, alkoholproblemer og familiehemmeligheder. Det skaber et levende univers, selvom enkelte historier godt kunne have fortjent mere plads.

Inuit er hovedpersonerne

Da afsnittene slutter, sidder jeg tilbage med en følelse af stolthed. En særlig kiisami-følelse – kiisami betyder "endelig" på grønlandsk.

Ikke fordi North of North fremstiller et fejlfrit samfund, eller fordi alle historierne ender lykkeligt. Men fordi inuit får lov til at være hovedpersonerne i deres egen fortælling.

De taler deres eget sprog, griner af deres egne jokes, viser deres traditioner og kæmper med problemer, som mennesker overalt kan genkende.

Det er en romantisk komedie, ja. Men det er også en serie, der viser, hvor meget kultur, sprog og fællesskab betyder.

Og det er måske dens største styrke.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS