Menneskerettighedsråd har fortsat kritik af godtgørelsesordning til kvinder i spiralsagen

Fredag i sidste uge blev lovforslaget, der skal sikre kompensation til ofre i spiralsagen, behandlet i Folketinget.

Rådet for Menneskerettigheder påpeger i en pressemeddelelse, at det fortsat har visse forbehold over for forslaget.

Eksempelvis er rådet imod, at der er en tidsfrist for kvinderne for et søge godtgørelse. Der bør ikke være restriktive frister, når der er tale om grove krænkelser af menneskerettighederne, lyder det fra rådet:

– Sagen omfatter blandt andet piger helt ned omkring 12-årsalderen, og mange af de berørte kvinder lever fortsat med fysiske og psykiske konsekvenser. Den uvildige udredning viser samtidig, at nogle kvinder har oplevet alvorlige og langvarige følger, herunder smerter, infektioner, problemer med at få børn og traumer, skriver Rådet for Menneskerettigheder.

IPPS sætter også spørgsmålsteg ved, at godtgørelsen er fastsat til 300.000 kr. for alle, uanset blandt andet kvindens alder på tidspunktet for indgrebet, antallet af hændelser og de fysiske og psykiske følger. Rådet mener, at oprejsningen også bør kunne tage højde for den enkelte kvindes konkrete situation. 

Rådet er desuden bekymret over den manglende administrative klageadgang. Hvis Patienterstatningen giver afslag, kan afgørelsen ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Kvinden er i stedet henvist til at få sagen prøvet ved domstolene. 

– Vi må spørge, hvor reel muligheden er for, at en grønlandsk kvinde i 60’erne eller 70’erne anker en afgørelse fra Patienterstatningen.

– Hvordan skal hun have overskud og økonomi til at føre en retssag i Danmark og få den nødvendige juridiske bistand? Når staten etablerer en godtgørelsesordning for kvinder, der har ventet i årtier på oprejsning, bør der også være en enkel og tilgængelig mulighed for at få et afslag prøvet, siger rådsmedlem Steve Sandgreen og fortsætter:

– Vi taler om kvinder, som i nogle tilfælde var børn, da deres grundlæggende ret til at bestemme over egen krop og reproduktion blev tilsidesat. Mange lever stadig med konsekvenserne. Derfor bør adgangen til godtgørelse ikke lukkes med en absolut tidsfrist. Samtidig må vi anerkende, at konsekvenserne ikke er ens for alle, og at sagen også har sat spor i vores samfund.