Nordatlantisk hus

Martin Breum: Demokratisk underskud er farligt

- Desværre er der alt for få mennesker, der ved nok om, hvad der foregår i Arktis, til, at de kan give beslutningstagerne ordentligt modspil, siger Martin Breum

Martin Breum foran Edward Fugløs vægmaleri i Nordatlantisk hus i Odense
Martin Breum signerer sin bog ‘Balladen om Grønland’
Martin Breum foran Edward Fugløs vægmaleri i Nordatlantisk hus i Odense Knud Fl. LarsenMartin Breum signerer sin bog ‘Balladen om Grønland’ Knud Fl. LarsenMartin Breum foran Edward Fugløs vægmaleri i Nordatlantisk hus i Odense Knud Fl. LarsenMartin Breum signerer sin bog ‘Balladen om Grønland’ Knud Fl. LarsenMartin Breum foran Edward Fugløs vægmaleri i Nordatlantisk hus i Odense Knud Fl. LarsenMartin Breum signerer sin bog ‘Balladen om Grønland’ Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Journalist, forfatter og foredragsholder Martin Breum kom vidt omkring i de godt to timer, som hans foredrag om Nordatlanten og Arktis varede tirsdag aften i Nordatlantisk Erhvervsklub i Odense.

Breum er bogaktuel med sin nyeste bog 'Balladen om Grønland' med undertitlen 'Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma'. Bogen udkom onsdag.

Martin Breum er især kendt som studievært på DR2s populære nyhedsmagasin Deadline. Han er nu stoppet på Deadline for at bruge alle sine kræfter på oplysningsarbejdet om de forskellige problemstillinger i Arktis.

- Jeg holdt op på Deadline, fordi jeg var på et sted i min karriere, hvor jeg følte, at jeg måtte kunne udrette noget vigtigt ved at informere om Arktis og ikke mindst gøre gavn ved at oplyse almindelige mennesker om, hvad der foregår i Grønland, var noget af det, som Martin Breum fortalte Sermitsiaq.AG efter foredraget.

Læs: Martin Breum: Danmark kan ikke undvære Grønland

Kom rundt om mange store emner
Med afsæt i sin nye bog 'Balladen om Grønland' kom Martin Breum i foredraget ind på mange af de store spørgsmål med relation til Grønland, som dagligt diskuteres i Grønland og i Danmark. Blandt andet hvor nødvendigt det er med en kvalificeret beslutningsproces, som kun er mulig, hvis folk er oplyst på et fornuftigt niveau. Demokratisk underskud er farligt, som Martin Breum udtrykte det.

Martin Breum talte blandt andet på en meget direkte og letforståelig måde om, at verden bliver forandret i takt med, at isen smelter, hvor Arktis ikke længere er perifer, men midt i det hele med de kommende muligheder for sejllads over Nordpolen. Om olie- og mineindustrien. Om forsoningskommissionen. Om Grønlands indtog på den globale scene, hvor Grønland og Danmark selvfølgelig er større end Danmark uden Grønland.

Om den forøgede dansk interesse og politiske oprustning inden for det arktiske område. Om sikkerhedspolitikken. Om rigsfællesskabet. Om Arktisk Råds kommende beslutning, om fremtidige reguleringer af fiskeriet og også om, hvorfor flere og flere grønlændere rejser fra Grønland til Danmark.

Dødens gab
Martin Breum kom selvfølgelig også ind på de dystre økonomiske udsigter for Grønland. Dødens gab kaldte han det. For at understrege hvor farligt det er for et samfund, når indtægterne ikke følger med udgifterne. Det er jo en af grundene til, at de forskellige regeringer i Arktisk kæmper om at få mine- og olieindustrien til at investere i netop deres område.

Til Sermitsiaq.AG fortæller Martin Breum, at han har oprettet hjemmesiden martinbreum.dk, hvor man løbende kan finde et opdateret udvalg af både hans egne artikler og af artikler, som andre har skrevet om udviklingen i Arktis.

- Politikere, erhvervsledere, diplomater og andre træffer i disse år rigtigt mange beslutninger i den arktiske kontekst, som får meget stor betydning for vores fremtid - hvad enten vi bor i Grønland, på Færøerne eller i Danmark. Desværre er der alt for få mennesker, der ved nok om, hvad der foregår i Arktis, til, at de kan give beslutningstagerne ordentligt modspil. Det er det, som hedder demokratisk underskud og det er her, at min journalistik kommer ind for at bekæmpe dette underskud, siger Martin Breum.

På hjemmesiden har Martin Breum netop skrevet sin første blog: Løsriver Grønland sig?

'Balladen om Grønland', som Martin Breum signerede efter foredraget, kan på det varmeste anbefales til alle, som ønsker reel og redelig information.

Læs meget mere om Martin Breum samt uddrag fra 'Balladen om Grønland' i Sermitsiaq nummer 36, der udkom 5 september. Køb avisen under nedenstående to billeder

Powered by Labrador CMS