I Grønland er borgerne total afhængige af, at kritisk infrastruktur virker, især når det drejer sig om el, vand og varme til husholdningerne.
Men i 2022 sprang bomben: Nukissiorfiit har et stort vedligeholdelses- og renoveringsefterslæb på omkring 2,4 milliarder kroner. Det blev dog senere justeret ned til 1,8 milliarder kroner.
I Grønland er borgerne total afhængige af, at kritisk infrastruktur virker, især når det drejer sig om el, vand og varme til husholdningerne.
Men i 2022 sprang bomben: Nukissiorfiit har et stort vedligeholdelses- og renoveringsefterslæb på omkring 2,4 milliarder kroner. Det blev dog senere justeret ned til 1,8 milliarder kroner.
Nu er der udsigt til, at alle husholdninger gradvist skal betale 21 procent mere for el og vand frem til 2028. Det vil give Nukissiorfiit 37 millioner kroner mere i indtægter.
Naalakkersuisoq for energi, Naaja H. Nathanielsen siger, at det ikke har været en let beslutning at hæve priserne:
- Vi vil helst have, at vi så vidt muligt holder befolkningen skadesfri, men det kan ikke lade sig gøre med den økonomi, der er for nuværende, siger naalakkersuisoq, som også kalder prisstigningerne for ærgerlige:
- Det er en ærgerlig situation, og beslutningen er ikke truffet med lethed. Til gengæld mener jeg, at den er helt nødvendigt, hvis vi skal sikre forsyningssikkerheden, som trods alt må være en høj prioritet for os alle sammen, at der er vand i hanerne og varme i rørene.
Hvordan er det gået så galt?
Men hvordan kan det gå så galt med det forsyningsselskab, som borgerne i landet er så afhængige af, at der bliver lavet brandslukningsarbejde hvert år i form af prisstigninger?
Det korte svar er, at politikere gennem adskillige år har bedt Nukissiorfiit løfte en opgave med for få penge, forklarer Naaja H. Nathanielsen:
- Vi har et ensprissystem, som jeg bakker rigtig meget op om. Det betyder, at vi hjælpes med at betale de steder, hvor kundegrundlaget er mindre, siger hun og fortsætter:
- Men prisen er sat for lavt. Det betyder, at i mange år har Nukissiorfiit ikke fået de penge ind, det koster at producere deres varer. Hvert år har de måttet prioritere rigtig hårdt i, hvad de kunne investere, reparere og gøre ved, for de fik ikke de penge ind, som det koster at drive.
Jagter andre løsninger end prisstigninger
Hun forklarer, at man er nået et punkt, hvor det er absolut nødvendigt at få udbedret de skader, der er opstået.
Med lidt hovedregning kommer man frem til, at et bidrag fra befolkningen på 37 millioner kroner ekstra ikke forslår meget overfor et efterslæb på 1,8 mia. kr.
Det medgiver naalakkersuisoq. Hun fortæller, at de 37 mio. kr. skal gå til det mest kritiske, som skal laves, og at Naalakkersuisut samtidig jagter andre løsninger:
- Vi har også har en forventning om, at vi vil kunne få hjælp udefra. Enten ved at vi laver mere vækst her i landet, eller vi samarbejder med nogle af vores samarbejdspartnere.
- Vi kan jo se, der er en investeringslyst, i hvert fald verbalt fra EU og dansk side, og kan noget af det kobles med at løse nogle af de problemer vi har med vedligeholdelse, så er det selvfølgelig noget, vi jagter, siger Naaja H. Nathanielsen.