Martha Abelsen: Nu skal de ældre have den nødvendige omsorg

I erkendelse af, at vi får flere ældre, samt at alt for mange ældre overlades til sig selv, især i bygderne, er Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S) nu på vej med en gennemgribende ældrepolitik

Naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen
Offentliggjort

Det er en politik, der overordnet set ser ud til at gøre op med blokpolitikken mellem kommunerne og selvstyret, når det gælder ældreomsorg fra det offentliges side.

Det skriver Sermitsiaq.

Naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen (S), der sammen med Naalakkersuisoq for erhverv, energi og forskning, Jess Svane for nyligt har været på orienteringsrejse i Kommune Kujalleq.

Ringe service

De er mildest talt chokeret over, at lige meget, hvor i kommunen de har befundet sig, så har der været et enstemmigt budskab fra de ældres side; servicen overfor kommunens ældste borgere er alt for ringe i de mindre beboede områder, ligesom de ældste i bygderne kraftigt har påpeget, at der gøres forskel på borgere, der bor i byerne og på bygderne:

– Et eksempel, der blev påpeget, er, at når en ældre, svagt gående i Qaqortoq skal ud og have frisk luft eller handle ind på en butik, så er der straks nogen til at hjælpe vedkommende, mens man i bygderne og de små byer forgæves må lede efter hjælp, og må nøjes med en halv times hjemmehjælp, hvis de er heldige at have hjemmehjælp til rådighed. Alene det, at en hjemmehjælper skal hente vand og koge vand for de ældre, gør, at den lille halve time meget hurtigt er opbrugt.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Avisen kan købes her:

Powered by Labrador CMS