Lejligheder plaget af væggelus

I Aasiaat er lejligheder ramt af væggelus. Væggelusene er svære at bekæmpe, og en væggelus kan hurtigt blive til flere hundrede væggelus.

Flere af de her dyr er fundet i et privat hjem i Aasiaat. Der er forlydender om, at også offentlige lejligheder er ramt af væggelus.
Offentliggjort

I et privatejet hus bor Daana Geisler sammen med sine to børn. Indtil videre bor hun dog i en anden lejlighed, da hendes hjem er ramt af væggelus.

Uden at vide det, havde hun selv bragt væggelusene ind i sit hjem, da hun lånte en madras af en bekendt.

- En aften, mens jeg lå ved siden af min datter der sov, kunne jeg mærke, at jeg fik flere små stik i min ryg. Da jeg vendte mig om mod væggen så jeg, at flere små kryb kravlede på væggen. Da jeg spjættede af forskrækkelse, så var alle krybene ude af syne meget hurtigt, fortæller Daana Geisler til Sermitsiaq.AG.

Hun gør opmærksom på, at huset er privatejet, og at hun har lejet huset af ejeren. Hun ved også, at det er hendes eget ansvar at få bugt med problemet.

Væggelus, der er fundet i et privat hjem i Aasiaat.

Væggelus er små kryb, der angreber lejligheder. De formerer sig hurtigt, da en hun kan lægge 200 æg om dagen under ideelle forhold. De lever af at suge blod af mennesker og husdyr. De kan gemme sig i alle afkroge og møbler, og kommer først ud om natten for at suge blod.

Ud fra de billeder, som Sermitsiaq.AG er i besiddelse med har naturinstituttet bekræftet, at dyrene er væggelus. Naturinstituttet bekræfter også, at flere borgere har henvendt sig vedrørende dyrene, og at de første henvendelser vedrørende væggelus kom tilbage i 2015.

Al ejendele ubrugelig

Daana Geisler bor alene med sine to børn. Hun er eneforsørger, og valgte at flytte tilbage til Aasiaat sidste år.

Hun står nu til at miste næsten alle sine ejendele, da væggelus ikke kun angreber væggen, men også møbler og tøj.

- Senge, sofa, borde, flere tøj, bøger og børnenes legetøj. Dem har jeg lagt udenfor huset. Alle tingen skal brændes, da de ikke står til at blive reddet, fortæller hun.

Udover de ting, der skal smides ud, så har hun læst sig frem til, at al tøjet og andet stof skal fryses i mindst tre døgn for at dræbe de eventuelle væggelus, der er tilbage.

Hele lejligheden skal rengøres, og der skal støvsuges i alle afkroge og eventuelt bruge skrappe midler for at bekæmpe væggelusene. Men når først lejligheden er angrebet af væggelus er det svært at bekæmpe krybene, og rengøringen skal gentages op til flere gange for at slippe af med krybene.

- Jeg har fundet ud af, at der ikke findes skadedyrsbekæmpelse i byen. Det betyder at jeg selv skal sørge for bekæmpe krybene, lyder det fra Daana Geisler.

Bor et andet sted

Daana Geisler står til at miste det meste af sine ejendele.

Hun står tilbage med et par madrasser, hvidevarer og lidt tøj. Hun har valgt at smide det meste af sine ting ud for at slippe med skadedyrene så hurtigst som muligt. En ting er hun dog glad for.

- Jeg er taknemlige for at vi har et sted at sove mens vi står i den her situation. Jeg skal nok få nye ting, når vores lejlighed er helt ren for væggelus. En ting, jeg dog ærgrer mig over er, at der ikke findes nogen oplysning vedrørende væggelus i Grønland. Vi blev simpelthen taget med bukserne nede, da vi fik dem, siger hun.

Det er første gang, at Daana Geisler har fået kendskab til væggelus. Daana Geisler har de seneste dage fundet ud af, at flere andre lejere også er ramt af væggelus.

Sermitsiaq.AG er interesseret i at få kontakt til lejere af offentlige boliger, der er ramt af væggelus.

Powered by Labrador CMS