Landslægeembedet glæder sig over positiv tendens i vaccineindsatsen
I flere områder af landet vælger en stor andel af de +65-årige at lade sig vaccinere mod COVID-19 og influenza. - Det er en vigtig og meget positiv tendens, som vi ønsker at anerkende og bygge videre på, skriver landslægeembedet.
- Særligt i Qeqqata og Sermersooq er der givet et betydeligt antal vaccinationer, og i flere områder vælger en stor andel af de +65-årige allerede at lade sig vaccinere. Det er en vigtig og meget positivtendens, som vi ønsker at anerkende og bygge videre på, skriver landslægeembedet.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
I en status på vaccinationsdækningen skriver landslægeembedet, at der i øjeblikket cirkulerer både COVID-19 og influenza i Grønland.
- Kun få borgere testes, og vi kan derfor ikke vurdere det præcise omfang. De foreløbige prøver viser dog, at begge infektioner er til stede flere steder i landet, skriver landslægeembedet.
Embedet ved dog, hvor mange som er vaccineret. Her fremhæves det, at med hensyn til borgere på 65 år og derover, som har størst risiko for alvorligt sygdomsforløb, ligger vaccinedækningen på 40 procent for influenza og 31,9 procent for COVID-19 på landsplan.
For hele befolkningen er tallene noget lavere, men landslægeembedet glæder sig over, at der in flere områder er en stor del af de ældre borgere, som lader sig vaccinere:
- Selv om de samlede tal endnu er lavere end ønsket, ser vi en positiv udvikling i flere regioner. Særligt i Qeqqata og Sermersooq er der givet et betydeligt antal vaccinationer, og i flere områder vælger en stor andel af de +65-årige allerede at lade sig vaccinere.
- Det er en vigtig og meget positivtendens, som vi ønsker at anerkende og bygge videre på, skriver landslægeembedet.
Det understreges, at der fortsat er mulighed for at blive vaccineret, og alle borgere opfordres til at møde op på de faste vaccinationsdage ved deres lokale sundhedsvæsen, skriver landslægeembedet, der også ønsker en "glædelig smittefri jul og et godt feberfrit nytår."