Lagmand: Mette F. vil styrke samarbejdet

Færøernes lagmand var som sædvanlig i folketinget, da et nyt folketingsår startede 1. oktober. Han var specielt glad for statsminister Mette Frederiksens udmeldinger om Færøerne og Grønland.

- Når det gælder Arktis og rigsfællesskabet, så tror jeg, at hun er helt åben for at få opdateret lovgivningen, så Færøerne og Grønland får bedre orientering om, hvad der foregår i det arktiske område, siger Bárður Nielsen.

Mette Frederiksen forstår godt, at Færøerne og Grønland ønsker en mere aktiv rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og at samarbejdet skal styrkes, og man skal dele viden og information.

Et gammelt ønske

Færøske myndigheder har i flere år ønsket bedre orientering fra Danmark, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det arbejde vil Bárður Nielsen videreføre.

Færøerne har især ønsket at blive inddraget, når der foregår noget i færøsk område og som har med sikkerhedspolitik at gøre.

Han oplyser, at embedsmænd har arbejdet med en løsning for, hvordan Færøerne kan inddrages. Han er imidlertid så ny i lagmandsstolen, at han endnu ikke ved, hvor langt man er kommet i dette arbejde.

Men Bárður Nielsen mener, der er gode udsigter for, at det vil lykkedes. Den tiltro er ikke blevet mindre efter statsministerens åbningstale.

- Det sender et signal om, at vi er på rette kurs, når vi taler om, at vi skal have bedre og mere orientering, siger Bárður Nielsen.

Skal afklares hurtigt

Efter åbningstalen holdt Bárður Nielsen og Mette Frederiksen et kort møde. De kom med en fælles udtalelse om, at rigsfællesskabet skal styrkes.

En bedre orientering om sikkerheds- og udenrigspolitik, er en del af styrkelsen af rigsfælleskabet. Bárður Nielsen ønsker, at man hurtigt finder en løsning.

- Det handler om geopolitik. Det betyder, at tingene skal gøres ordentligt, men der er et arbejde i gang på embedsmandsniveau, og selvfølgelig vil vi gerne få det afviklet så hurtigt som muligt, siger Bárður Nielsen.

Større frirum udenrigspolitisk

Et andet ønske, som færøske politikere har haft i mange år, er at få ændret den udenrigspolitiske lov, som blev vedtaget i 2005. Den kridter banen op for, hvilke kompetencer Færøerne har angående folkeretlige aftaler.

Den etablerede DFG-ordning, hvor Danmark, Færøerne og Grønland er knyttet sammen. Færøerne kan i et vist omfang selv være repræsenteret i internationale organisationer og selvstændigt indgå internationale aftaler.

Ifølge loven kan Færøerne ikke være en selvstændig part, hvor Danmark allerede er medlem. Det betyder, at Danmark skal tage hensyn til både Færøerne og Grønland, når de skal tage stilling.

Bárður Nielsen vil arbejde for at ændre den udenrigspolitiske lov, fordi Danmark ikke kan varetage de færøske interesser, som i visse tilfælde er modstridende med de danske og de grønlandske.

Det lykkedes ikke forhenværende lagmand, Aksel V. Johannesen, Javnaðarflokurin, at overbevise Danmark om, at Færøerne skal have et større spillerum. Bárður Nielsen vil dog gøre et forsøg.

- Selvfølgelig skal Færøerne have mulighed for at lave aftaler direkte med de lande, som vi har forhandlinger med, og som kun omhandler Færøerne og færøske interesser, siger Bárður Nielsen.