Personalemangel
Kritik: Børnehavnerne overholder ikke loven
Der er så stor mangel på pædagoger, at institutioner som for eksempel børnehaver, vuggestuer og fritidsordninger har svært ved at overholde kravene i lovgivningen
Artiklen er opdateret den 29. oktober med korrekte løntal
Over alt i Grønland har der de seneste år været stor mangel på pædagoger i daginstitutionerne.
Og problemet er så stort, at flere institutioner har svært ved at leve op til kravene i lovgivningen, advarer pædagogernes fagforening Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (NPK).
Mangler en tredjedel
- Alene i Nuuk mangler der 28 pædagoger, hvis alle 80 stillinger skal besættes med faglært personale. Og ind imellem er der institutioner i Grønland, der står helt uden uddannet personale, eller hvor for eksempel lederen og souschefen er de eneste med en pædagoguddannelse, understreger NPK-formand Naussúnguaq Bisgaard.
Rå pasning
- Det siger sig selv, at så er det svært at leve op til lovgivningen, der siger, at der skal være mindst en pædagog, en barne/socialmedhjælper og en medhjælper på hvert stue på en daginstitution, tilføjer formanden.
Hun betegner institutionernes tilbud som ’rå pasning’ – og dermed lever de ikke op til Den Gode Daginstitution Meeqqerivitsialaks intention om pædagogisk udviklende tilbud.
Personaleflugt
Formanden er ikke i tvivl om årsagen til den omfattende mangel på pædagoger.
Der bliver uddannet pædagoger hvert år, men de søger ikke arbejde inden for daginstitutionsområdet.
- Man bør begynde at kigge på løn- og ansættelsesvilkårerne for pædagogerne. Basislønnen for en nyuddannet pædagog er 19.023,32 kroner om måneden mod 14.086,67 i 1991. Det bliver til en lønstigning på 4.954,65 kroner på 16 år. Der skal stilles meget større krav ved overenskomstforhandlingerne næste år, fremhæver Naussúnguaq Bisgaard.
Læs også: Undersøger årsager til personaleflugt