Købstilbud kan være på vej til trods for massiv afvisning
Den amerikanske udenrigsminister sidder tilsyneladende med en stor lommeregner forud for mødet med Grønland og Danmark. Han har erklæret, at amerikanerne hellere vil bruge penge som middel i stedet for at invadere Grønland med våben.
Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vil den grønlandske befolkning lade sig købe med amerikanske dollars og dermed sige farvel til egen suverænitet og fællesskabet med Danmark og Færøerne i Kongeriget?
Og vil Danmark give op og dermed miste Kongerigets arealmæssigt største land?
'Nej!' har det entydige svar været indtil nu.
Men den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har overfor den lovgivende forsamling i USA, onsdag fastslået, at et købstilbud er på vej forud for mødet med Grønland og Danmark, for amerikanerne vil helst ikke invadere Grønland med våben, også selvom Trump har erklæret, at det er en mulighed, det skriver Wall Street Journal.
Finansfolk og kloge økonomer overalt i verden har forsøgt at gætte, hvad for et købstilbud Marco Rubio eventuelt vil komme med i næste uge.
USA'S MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE FORSØG PÅ KØB AF GRØNLAND
USA har igennem tiderne adskillige gange forsøgt at købe Grønland, men det er som bekendt ikke lykkedes hidtil. Her har vi sammensat de mest bemærkelsesværdige forsøg på at købe Grønland:
1. Efter Alaska-købet – ca. 1867–1868
Allerede efter USA købte Alaska fra Rusland i 1867 begyndte
amerikanske politikere at overveje også at erhverve Grønland (og Island) som
del af en "nordlig ekspansionsstrategi". Der blev dog ikke lagt et formelt tilbud
frem, og idéen døde ud, især fordi offentlig og politisk interesse var lav.
2. 1910 – forslag om landbytte
I begyndelsen af 1900-tallet foreslog en amerikansk diplomat
en treparts landudveksling, hvor USA kunne få Grønland i bytte for andre
områder, så Danmark eksempelvis kunne få dele af det daværende amerikanske territorium i
Filippinerne. Det blev aldrig realiseret.
3. 1946 – formelt købstilbud
Det mest konkrete og officielle forsøg kom lige efter 2.
verdenskrig:
I 1946 tilbød USA under præsident Harry S. Truman at købe
Grønland for 100 millioner dollars i guld som betaling.
Tilbuddet var motiveret af Grønlands strategiske værdi i
starten af den kolde krig.
Danmark afviste klart og tydeligt tilbuddet.
USA fik dog militær adgang og byggede senere Thule Air Base (i dag
Pituffik Space Base) under forsvarsaftale af 1951.
4. 2019 og 2025/2026
I 2019 og nu i 2025/2026 tog interessen fart igen, da den
amerikanske regering nævnte muligheden for at købe Grønland, og det førte til
diplomatisk debat mellem USA, Danmark og Grønland. Men igen blev ingen officiel
pris eller formelt tilbud lagt frem, og sagen blev afvist fra dansk og
grønlandsk side.
Rabobank: 6 millioner kroner til hver næse
Den store hollandske bank, Rabobank, har ifølge BT regnet sig frem til, at enhver grønlænder sandsynligvis vil blive tilbudt mere end 6 millioner kroner pr. næse.
Der kan være et købstilbud på vej, mens det kommende møde med den amerikanske udenrigsminister fra Grønland og Danmarks side anses som en mulighed for at stadfæste overfor amerikanerne, at Grønland ikke er til salg.
Før kunne man måske fristes til at trække på smilebåndet i hele Kongeriget. Men det er dybt alvorligt ment fra USA's side. Også selvom USA har uindskrænket adgang til at bygge alle de militærbaser i Grønland, som USA har brug for.
Rubios udtalelse antyder, at selvom Grønland og Danmark forbereder sig til et diplomatisk møde med udenrigsministeren, så kan svaret blive kontant fra den amerikanske side, nemlig i form af amerikanske dollars.
Uvist hvad der så skal ske med den grønlandske befolkning
Den amerikanske regering taler om købstilbud, men fortæller ikke hvad der skal ske med den grønlandske befolkning bagefter, hvis scenariet med købet skulle blive realiseret.
Medlem af Inatsisartut, Kuno Fencker (N) har i et facebookopslag tilkendegivet, at 'rygter vil vide', at Grønland kan forvente en free-association ordning, hvor Grønland i en grad kan få lov til at have selvbestemmelse. Fencker har for et år siden meddelt, at han regner med sådan en ordning vil blive indført. Det har han nu gentaget.
Kuno Fencker er også relativt ofte ude på de store nyhedsmedier, hvor han ikke tøver med at kritisere Danmark blandt andet en påstand om, at Danmark har annekteret Grønland i 1953 imod den grønlandske befolknings vilje. Dette mens Naalakkersuisut og den danske Regering stort set foretrækker at forholde sig tavse.
Danmark og Grønland må handle i stedet for at være afventende
Havde Naalakkersuisut og den danske Regering troet, at der nu ville være lidt ro på, nu hvor der er udsigt til direkte møde med amerikanerne, må de tro om igen. Trump-lejren holder fast i, at Grønland skal på amerikanske hænder, uanset det klare nej fra Grønland og Danmark.
Hvis amerikanerne gør alvor og kommer med et købstilbud, er der udsigt til, at de enkelte borgere i Grønland kan blive fristet til at give slip på alt, inklusive hvad Grønland og Danmark har opbygget, mens politikerne i Grønland og Danmark stadig tror på, at der nok skal findes en løsning igennem dialogen.
Sermitsiaq arbejder på at indhente kommentar fra både Naalakkersuisut og Statsministeriet.