KLUMME: Morgenmad er dagens vigtigste måltid eller er det?

En af mine bekendte, en kvinde i 60’erne, blev for nylig indlagt på Sana under et besøg i Nuuk.

Der var bare ét problem: der var ikke plads. Om dagen sad hun ude på gangen. Om aftenen blev hun flyttet ind på et kontor for at sove.

Hun fortalte også, at hun efter en blodprop for et par år siden fik bevilget hjemmehjælp i Ilulissat. Men hjælpen kom aldrig. Hun har ringet flere gange til kommunen. Svaret er det samme: der er ikke arbejdskraft.

Dét fik mig til at tænke, det er ikke bare en enkelt historie. Det er et varsel.

De store årgange fra 1940’erne til 1960’erne er på vej ind i en alder, hvor behovet for hospitaler, pleje og hjemmehjælp stiger markant. Samtidig ved vi allerede i dag, at der mangler “varme hænder”.

Så hvad sker der, når presset for alvor vokser? Er der hospitalssenge nok? Er der personale nok? Eller er vi på vej mod et system, der ikke kan følge med?

Det spørgsmål leder videre til noget, vi sjældent taler nok om: hvor meget af sygdomsbyrden vi faktisk selv er med til at skabe – og kan forebygge.

Forskning peger på, at mennesker med en sund livsstil ofte lever længe og relativt rask, og først bliver syge kort før døden. Omvendt lever mange med usunde vaner i årevis med sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og gigt. Vi ved, det er ikke bare et individuelt problem. Det er et pres på hele samfundet.

En af de største syndere i både Grønland og Danmark er forarbejdet kød; pålæg, bacon og pølser. Allerede for over 10 år siden klassificerede WHO det som kræftfremkaldende for mennesker. Alligevel har forbruget stort set ikke ændret sig. Det er ikke kun kræft, men mange andre sygdomme, som skyldes for meget kød- og mættet fedtindtag, såsom forhøjet blodtryk, den største dødsårsag på verdensplan.

Det minder om 1950’erne, hvor tobak begyndte at blive mistænkt for at give kræft, samtidig med at læger optrådte i reklamer for cigaretter. Ny viden tager tid at slå igennem. Ikke mindst fordi industrien former vores vaner. Den påvirker, hvad vi opfatter som “normalt”.

Tænk bare på sætningen: “morgenmad er dagens vigtigste måltid”. Den lyder videnskabelig, men stammer fra Kellogg's. Eller rådet om “et glas mælk om dagen”.

Reklamer forklædt som sundhed. Vidste du også at et glas sødmælk indeholder lige så meget mættet fedt som fire skiver bacon? Hvad med “Nøglehulsmærket”, som henleder vores tanker på noget sundt?

Så måske starter løsningen ikke kun på hospitalet, det starter med maden.

Hvis vi ved, at sundere kost kan reducere sygdom og dermed presset på sundhedsvæsenet, hvorfor taler vi så ikke mere om det?

Hvorfor er det stadig de usunde valg, der fylder mest?

Er der hospitalsenge nok i fremtidens Grønland?

Hvem skal tage sig af de ældre, hvis hænderne mangler?

Og vigtigst: tør vi som samfund tage ansvar for det, vi allerede ved?

Er vores madkultur i for høj grad påvirket af industriens reklamer?

For det handler ikke om at blive 100 år.

Det handler om at leve så mange år som muligt uden sygdom.