Paarisa opfordrer til hensyn og omsorg online
Ord og billeder kan have stor betydning, især når mange allerede er berørt. Derfor skal man passe på med, hvad man skriver på de sociale medier og henvise til hjælp og støtte.
- Det er afgørende, at vi som samfund står sammen og tager ansvar for, hvordan vi taler om og deler information, man skal tænke godt om indholdet, siger naalakkersuisoq for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA).
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt at tænke sig om, når man skriver og deler om
tragiske hændelser på de sociale medier.
TUSAANNGA
Hvis du går med tanker om selvmord, kan du altid kontakte Tusaannga for at dele dine tanker.
Du kan ringe eller skrive anonymt og gratis døgnet rundt. Telefon: 80 11 80. SMS: 1899.
Det opfordrer Paarisa til, skriver Departementet for Børn,
Unge og Familier i en pressemeddelelse.
Stor offentlig opmærksomhed på tragiske hændelser kan nemlig
påvirke mange mennesker, særligt unge og personer i sårbare situationer.
Paarisa understreger vigtigheden af at henvise til hjælp og
støtte.
- Det er afgørende, at vi som samfund står sammen og tager
ansvar for, hvordan vi taler om og deler information, man skal tænke godt om
indholdet. Ord og billeder kan have stor betydning – især når mange allerede er
berørte.
- Samtidig vil jeg opfordre alle, der har det svært, til at
række ud og søge hjælp. Der findes støtte, og man skal ikke stå alene, siger naalakkersuisoq
for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA).
Tal med venner eller Tusaannga
Paarisa vil i den kommende periode formidle information om,
hvor man kan henvende sig for at få hjælp, samt dele konkrete råd til, hvordan
man kan yde egen omsorg.
Man kan tale med sine venner, familie eller bekendte, ellers
er der mulighed for at kontakte Tusaannga, som har åbent døgnet rundt.
Paarisa opfordrer alle til at vise hensyn og omsorg – både
online samt socialt.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, er det
vigtigt at du taler med nogen.
I 2025 var selvmordraten i Grønland på det højeste i otte
år. Det viste Landslægeembedets årsrapport vedrørende selvmord 2025.
GODE RÅD TIL SOCIALE MEDIER I SVÆRE TIDER
- Tænk over, hvad og hvordan du deler
- Undgå detaljerede beskrivelser af tragiske hændelser
- Del information om, hvor man kan få hjælp
- Vær opmærksom på egne og andres reaktioner
- Tag pauser fra sociale medier, hvis det bliver for overvældende
Kilde: Departementet for Børn, Unge og Familier