Klimaforandringerne truer fremtidige Vinter-OL

Adrenalinen suser gennem kroppen, når vi ser sportsfolkene suse ned ad sneklædte pister, kælkebaner og hen over isen i halsbrækkende fart og med imponerende elegance ved Vinter-OL.

Da de første olympiske vinterlege blev afholdt i Chamonix i Frankrig i 1924, foregik alle 16 discipliner udendørs. Der skulle naturligt sne og frostgrader til, før skiløberne kunne bevæge sig ud på løjperne og kunstskøjteløberne ud på isen.

Næsten 100 år senere, i 2022, så verden skiløberne konkurrere på pister Vinter-OL i Beijing på stort set 100 procent kunstig sne.

Kælkebaner og skihop er i dag udstyret med egne køleanlæg, og fire af de oprindelige discipliner afvikles nu indendørs: kunstskøjteløb, speedskating, curling og ishockey foregår alle i klimakontrollerede haller. 

Teknologisk innovation gjorde vinterlegene i Beijing mulige. Forud for Vinter-OL i 2026 i Norditalien, hvor snefaldet lå under gennemsnittet ved sæsonens start, har arrangørerne anlagt store søer i nærheden af de vigtigste arenaer for at sikre tilstrækkeligt vand til produktionen af kunstig sne. 

Men i et stadigt varmere klima kan kunstig sne kun kompensere til en vis grænse. Hvordan vil Vinter-OL så se ud om yderligere 100 år i takt med at de globale temperaturer stiger? Vil legene overhovedet kunne afholdes med nye teknologiske løsninger?

Tidligere værtsbyer, der vil blive for varme

Den gennemsnitlige dagtemperatur i februar i værtsbyer for Vinter-OL er steget markant siden de første olympiske lege i Chamonix. I perioden fra 1920'erne til 1950'erne lå den på omkring 0,4 grader celsius. 

I begyndelsen af det 21. århundrede var den steget til knap 8 grader. I et nyligt studie har forskerne undersøgt værtsstederne for 19 tidligere Vinter-OL for at vurdere, hvordan de vil klare sig under fremtidens klimaforandringer. Resultatet er nedslående. 

Allerede omkring midten af århundredet vil fire tidligere værtsbyer – Chamonix, Sochi i Rusland, Grenoble i Frankrig og Garmisch-Partenkirchen i Tyskland – ikke længere have et klima, som er stabilt nok til at Vinter-OL kan afholdes. 

Det gælder selv ved FN's mest optimistiske klimascenarie, som forudsætter, at verdens lande hurtigt reducerer udledningen af drivhusgasser. Hvis forbruget af fossile brændsler fortsætter på et højt niveau, vil også Squaw Valley i Californien og Vancouver i Canada komme på listen over byer, hvor klimaet ikke længere er stabilt nok til vinterlege. 

Ifølge forskerne vil klimaet i 2080'erne være så ustabilt, at 12 ud af 22 tidligere værtsbyer ikke længere vil kunne afholde Vinter-OL's udendørs discipliner. Blandt dem er Torino i Italien, Nagano i Japan og Innsbruck i Østrig.

Ved Vinter-OL i 2026 vil der være fem uger mellem de olympiske lege og de Paralympiske Lege, som strækker sig til midten af marts. Værtslandene har ansvaret for begge begivenheder, og for stadig flere arenaer kan det blive vanskeligt selv med kunstsne at sikre tilstrækkelig sne, i takt med at vintersæsonerne bliver kortere. 

I dag kræver ideelle forhold for sneproduktion en dugpunktstemperatur (den temperatur, hvor en given luftmasse når 100 procent af den relative luftfugtighed, og fugten i luften begynder at kondensere) på omkring minus 2 grader celsius eller lavere. 

Mere fugt i luften får sne og is til at smelte ved lavere temperaturer, hvilket påvirker både pister og isen på bobslæde-, skeleton- og kælkebaner. Som sne- og bæredygtighedsforskere i Colorado (og som passionerede skiløbere) har vi fulgt udviklingen tæt og undersøgt, hvordan klimaforandringerne påvirker de bjerge og vintersportsgrene, vi holder af.

Forholdene varierer fra sted til sted og fra år til år

Jordens klima vil samlet set blive varmere i de kommende årtier. Varmere luft betyder ofte mere regn om vinteren, især ved lavere højder. Samtidig dækker sneen et stadig mindre areal globalt. 

Kombinationen af lavt snefald og høje temperaturer gjorde starten på vintersæsonen 2025-26 særligt dårlig for skisportsstederne i Colorado. De lokale forandringer er dog forskellige. I det nordlige Colorado er snemængden faldet siden 1970'erne, men faldet har især været markant i de højest beliggende områder.

Et fremtidigt klima kan desuden blive mere fugtigt, hvilket påvirker mulighederne for sneproduktion og også kan få konsekvenser for bobslæde-, kælk- og skeletonbaner. Ud af de 16 vintersportsgrene ved Vinter-OL i dag er halvdelen afhængige af temperatur og sne: Alpint skiløb, biatlon, langrend, freestyle ski, nordisk kombination, skihop, ski mountaineering og snowboarding.

Derudover er tre discipliner følsomme over for både temperatur og luftfugtighed: bobslæde, kælkning og skeleton.

Teknologien ændrer sig også

Den teknologiske udvikling har gennem det seneste århundrede hjulpet Vinter-OL med at tilpasse sig forandringerne. Ishockey rykkede indendørs, senere fulgt af skøjteløb. Kælk- og bobslædebaner fik køleanlæg i 1960'erne. 

Ved Vinter-OL i Lake Placid i 1980 blev kunstig sne brugt til at supplere den naturlige sne på pisterne. I dag gør indendørs skianlæg det muligt at stå på ski året rundt. Ski Dubai, som åbnede i 2005, rummer fem pister på en bakke svarende til højden af en 25-etagers bygning placeret inde i et feriekompleks i forlængelse af et indkøbscenter. 

Samtidig benytter flere skisportssteder sig af såkaldt 'snowfarming', hvor sne bliver indsamlet og opbevaret til næste sæson. Metoden er ikke ny, men i takt med faldende snefald og stigende problemer med sneproduktion vælger flere steder at gemme overskydende sne for at være bedre rustet til vinteren.

Knappe ressourcer i en stadig varmere verden

Men både sneproduktion og nedkøling kræver energi og vand; to ressourcer, der bliver stadig mere problematiske i en varmere verden. Vand er allerede en knap ressource i visse områder, og hvis energiforbruget baseres på fossile brændsler, bidrager det yderligere til klimaforandringerne. 

Den Internationale Olympiske Komité anerkender, at fremtidens klima vil få stor betydning for både vinter- og sommer-OL, og understreger samtidig vigtigheden af, at tilpasningerne sker på en bæredygtig måde. På sigt kan Vinter-OL derfor blive begrænset til mere nordligt beliggende værtsbyer (som Calgary i Canada) eller flyttet til højere beliggende områder, hvor kulden holder længere.

Sommerlegene mærker også klimaforandringerne

Også sommer-OL står over for en række udfordringer. Høje temperaturer og høj luftfugtighed kan gøre det svært at konkurrere, men sommersportsgrene har generelt større fleksibilitet end vintersport. 

For eksempel kan man afbøde ekstrem varme ved at flytte konkurrencer til en anden årstid. VM i fodbold i 2022, som normalt afholdes om sommeren, blev lagt i november, så Qatar kunne være vært. Det, der gør tilpasning vanskeligere for Vinter-OL, er, at alle discipliner er afhængige af sne eller is.

Fremtiden afhænger af indsatsen mod klimaforandringer

I usikre tider fungerer OL som et samlingspunkt for verden. Publikum jubler over de store sportspræstationer, som da Jean-Claude Killy vandt alle tre alpine discipliner i 1968, og af fortællinger om viljestyrke og mod, som Jamaicas legendariske bobslædehold, der tog verden med storm i 1988. 

Vinter-OL’s udendørs discipliner kan komme til at se markant anderledes ud i fremtiden. Hvor store forandringerne bliver, afhænger i høj grad af, hvordan verdens lande vælger at håndtere klimaforandringerne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.