Kim Kielsen spekulerer i nyvalg

Hvis ikke oprørerne i Siumut falder til ro, kan det ende med nyvalg, siger Kim Kielsen til KNR.

Offentliggjort

Efter den klare opbakning fra lokafdelingerne til, at Kim Kielsen fortsætter som formand som Siumut, opfordrer han nu de syv oprører til at tænke sig grundigt om. Det fortæller Kim Kielsen til Qanorooq.

Og bliver der ved at med at være ballade, kan det ende med valg i utide.

- Jeg må evaluere forskellige ting. Og søge forskellige muligheder. En af mulighederne er at udskrive valg, siger han til Qanorooq.

Hvis et nyvalg bliver udgangen på det hele, så vil Kim Kielsen kæmpe for et genvinde posten som formand for Naalakkersuisut.

- Hvis der udskrives valg i utide, så er det min pligt at genopstille, siger han.

Kim Kielsen har ligeledes over Sermitsiaq.AG tilkendegivet, at han overvejer at genopstille som formand for Siumut ved næste landsmøde - selvom han for godt to uger siden sagde det stik modsatte.

Powered by Labrador CMS