Kim Kielsen: Lokalafdelingerne bør pejle henimod en løsning

Tidligere formand for Siumut Kim Kielsen vandt overbevisende i Siumuts interne magtkamp, nu afventer han lokalafdelingernes reaktion.

Offentliggjort

Kim Kielsen er godt tilfreds med, at han har været med til at sikre sit parti et godt valg, trods nederlaget til Inuit Ataqatigiit.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Han mener tabet kunne være undgået, hvis den rebelske gruppe i Inatsisartut og den efterfølgende nye hovedbestyrelse havde brugt en mere fornuftig og realistisk tilgang til partiets målsætninger og den tidligere koalitionsaftale, før de begyndte at melde ting ud, som hverken er indarbejdet i partiets program eller i koalitionsaftalen:

– Jeg vil helst se fremad, men vi må og skal lære af, hvad der er sket for partiet igennem den sidste valgperiode. Vi har ikke haft særlig meget arbejdsro, for der har hele tiden været mindre eller større kriser, som ikke blev skabt udefra, men internt i Inatsisartut-gruppen. Primært på grund af egne interesser eller lokalpolitiske interesser. Jeg og den tidligere bestyrelse har brugt mange kræfter på at få gemytterne til at falde til ro, og minde dem om, at vi skal føre vores politik på baggrund af partiets målsætninger og mærkesager samt koalitionsaftalen. De faldt også til ro men lige kun til næste selvskabte krise meldte sig, siger Siumuts helt store vinder Kim Kielsen til Sermitsiaq. Han opnåede 1.841 stemmer imod Erik Jensens 1186 stemmer.

Men det er også værd at bemærke, at adskillige medlemmer af Inatsisartut-gruppen, som tilhørte den fløj, der bekrigede Kielsen åbenlyst, ikke længere er en del af gruppen. Vælgerne har ganske enkelt valgt dem fra. Eksempelvis Henrik Fleischer og Nikkulaat Jeremiassen.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS