Det kostede små 7 millioner kroner at afskedige topchef
Royal Greenland har betalt et klækkelig fratrædelsesvederlag i forbindelse med Susanne Arfelt Rajamands fratrædelse som administrerende direktør sidste år. - Det er efter bogen, siger bestyrelsesformand.
Det kostede Royal Greenland 6,8 millioner kroner at fyre Susanne Arfelt Rajamand.Foto: Leiff Josefsen
Susanne Arfelt Rajamand blev sidste år fyret som topchef i Royal Greenland, og det har kostet fiskerikoncernen 6,8 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Hun fik i øvrigt 1,1 millioner kroner i fast løn for de to måneder, hun var ansat i 2025.
Det fremgår af aflønningen til direktionen i Royal Greenlands årsrapport for 2025.
Annonce
Annonce
Annonce
Susanne Arfelt Rajamand blev sidste år fyret som topchef i Royal Greenland, og det har kostet fiskerikoncernen 6,8 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Hun fik i øvrigt 1,1 millioner kroner i fast løn for de to måneder, hun var ansat i 2025.
Det fremgår af aflønningen til direktionen i Royal Greenlands årsrapport for 2025.
Susanne Arfelt Rajamand forlod fiskerikoncernen pr. 1. februar 2025. Det skete efter blot to år som administrerende direktør i Royal Greenland.
- Fratrædelsesvederlaget til Susanne Arfelt Rajamand følger de vilkår, der blev aftalt ved hendes ansættelse, og svarer til ét års fratrædelsesvederlag. Royal Greenland var kontraktligt forpligtet til at honorere disse vilkår. Det oplyste beløb i årsrapporten omfatter desuden det lovpligtige svenske arbejdsgiverbidrag på 31,42 procent og er derfor ikke det beløb, hun personligt har fået udbetalt, siger Royal Greenlands bestyrelsesformand Niels Thomsen i en kommentar til Sermitsiaq.
Susanne Arfelt Rajamands midlertidige afløser, Preben Sunke, fik som konstitueret administrerende direktør to millioner kroner i løn.
Annonce
Han bestred stillingen indtil 1. november sidste år, hvor Toke Binzer overtog posten som Royal Greenlands topchef.
- Royal Greenland har en helt særlig opgave. Vi skal skabe mest mulig værdi af de begrænsede ressourcer, vi har adgang til, drive en stærk og konkurrencedygtig virksomhed og samtidig levere på vores samfundsmæssige forpligtelser i Grønland. Bestyrelsen vurderede, at virksomhedens udvikling og resultater ikke var tilfredsstillende, og at der derfor var behov for et ledelsesskifte. Det var en nødvendig beslutning. Vi ansatte efterfølgende Toke Binzer som ny administrerende direktør, og den udvikling, vi har set siden, bekræfter os i, at det var den rigtige beslutning, siger Niels Thomsen.
Toke Binzer har som administrerende direktør fået godt 400.000 kroner i fast løn for november-december sidste år, altså to måneder.
HR-chef Bodil Marie Damgaard fik sidste år 2,2 millioner kroner i fast løn og bonus.
Royal Greenlands nye administrerende direktør, Toke Binzer, besluttede i begyndelsen af sidste måned, at finansdirektør Jan H. Lynge-Pedersen skulle fratræde sin stilling i fiskerivirksomhedens koncernledelse. Fratrædelsen bliver betragtet som en fyring.
- Fratrædelsesvederlaget til Susanne Arfelt Rajamand følger de vilkår, der blev aftalt ved hendes ansættelse, og svarer til ét års fratrædelsesvederlag, siger bestyrelsesformand for Royal Greenland, Niels Thomsen.Foto: Leiff Josefsen
Direktører har fri bil, telefon og internet
Ved udgangen af august røg finansdirektøren ud af selskabet sammen med salgsdirektør Robert-Jan Treebus, der sad i koncernledelsen, men ikke var med i direktionen.
Af årsrapporten for 2025 fremgår, at Jan H. Lynge-Pedersen sidste år fik 2,5 millioner kroner, heraf 2,3 millioner kroner i fast løn, mens resten var bonus.
I 2025-regnskabet er der ingen oplysninger om salgsdirektør Robert-Jan Treebus’ løn.
Ifølge regnskabet kan koncerndirektionen udover fast løn, opnå en resultatafhængig bonus. Desuden har direktørerne fri bil, telefon, internet og avis.
”Anden ydelse for 2025 vedrører fratrædelsesgodtgørelse til Susanne Arfelt Rajamand og vederlag efter fratrædelse til Lars Nielsen.
Og:
”Anden ydelse 2024 vedrører fratrædelsesgodtgørelse til Nils Duus Kinnerup og Lars Nielsen”, skriver Royal Greenland i kommentarerne til vederlag til direktionen i 2025-regnskabet.
8,5 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse til Nils Kinnerup
Lars Nielsen stoppede i marts sidste år efter 18 år som produktionsdirektør. Han fil 1,3 millioner kroner i vederlag efter sin fratrædelse.
Jan H. Lynge-Pedersen tiltrådte 1. marts sidste år som finansdirektør. Det skete efter, at Niels Duus Kinnerup, der gennem 17 år havde styret økonomien i Royal Greenland som finansdirektør, fratrådte sin stilling den 1. januar 2025.
Nils Duus Kinnerup fik i 2024 i alt 8,5 millioner kroner i vederlag, hvoraf 5,4 millioner kroner var fratrædelsesgodtgørelse.
Susanne Arfelt Rajamand fik i øvrigt 1,1 millioner kroner og 6,7 millioner kroner i lønvederlag i henholdsvis 2024 og 2025.
Mens direktionen i Royal Greenland i 2024 fik i alt 25 millioner kroner i vederlag, var tallet i 2025 i alt 16,8 millioner kroner.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.