Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, skal om kort tid mødes med den amerikanske præsident Donald Trump for at underskrive en aftale, der muligvis er afslutningen på et turbulent, opslidende og utrygt forløb for mange i Grønland.
Flere gange har folk været på gaden for at demonstrere imod USA og den amerikanske præsidents udmeldinger om Grønland. Her er det fra en demonstration i 2025.Foto: Oscar Scott Carl
Tirsdag forventes den amerikanske præsident Donald Trump at sætte sin underskrift på en ny aftale, der skal styrke sikkerheden i Arktis og det nordatlantiske område. Udover præsidenten skal også formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen underskrive aftalen, hvilket kommer til at foregå under FN's Generalforsamling i New York. Ceremonien er den foreløbige afslutning på mere end 7 års amerikansk pres på Grønland.
Købstilbud
Annonce
Annonce
Annonce
Tirsdag forventes den amerikanske præsident Donald Trump at sætte sin underskrift på en ny aftale, der skal styrke sikkerheden i Arktis og det nordatlantiske område. Udover præsidenten skal også formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen underskrive aftalen, hvilket kommer til at foregå under FN's Generalforsamling i New York. Ceremonien er den foreløbige afslutning på mere end 7 års amerikansk pres på Grønland.
Købstilbud
Tilbage i august 2019 under sin første valgperiode bekendtgjorde præsident Trump, at han og førstedamen Melania Trump skulle på officielt statsbesøg i Danmark, og at han i den forbindelse var interesseret i et muligt køb af Grønland ud fra en strategisk synspunkt.
Dette blev afvist af daværende formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, der klart gav udtryk for, at Grønland ikke var til salg. Efterfølgende kaldte statsminister Mette Frederiksen de amerikanske meldinger for en "absurd diskussion", hvilket fik præsidenten til at udskyde besøget i Danmark på ubestemt tid.
Genåbning af konsulat
Annonce
Året efter i juni 2020 efter forhandlinger med Danmark og Grønland genåbnede USA sit konsulat i Nuuk, efter at det havde været lukket i 67 år.
Daværende udenrigsminister Mike Pompeo udtalte i den forbindelse, at tilstedeværelsen i Nuuk skulle styrke samarbejdet med de arktiske allierede og partnere med henblik på at sikre stabilitet og bæredygtighed i regionen. Sung Choi blev udpeget som konsul i Nuuk, mens Carla Sands varetog ambassadørjobbet i Danmark frem til, at demokraternes Joe Biden overtog præsidentembedet i 2021.
Trump Jr. i Nuuk
Allerede inden Donald Trump blev svoret i ed til sin anden præsidentperiode den 20 januar 2025, havde han italesat sine ambitioner om en overtagelse af Grønland.
Den 22. december 2024 lød det på præsidentens sociale medie Truth Social, at amerikansk kontrol over Grønland var en absolut nødvendighed af hensyn til den globale nationale sikkerhed.
Donald Trump Jr. besøgte Nuuk den 7. januar 2025 sammen med vennen, den højreorienterede influencer og podcastvært Charlie Kirk.Foto: Emil Stach
Knap 14 dage senere landede et Trump-fly i Nuuk med sønnen Donald Trump Jr., og vennen - den indflydelsesrige aktivist og influencer - Charlie Kirk ombord. De to var ifølge eget udsagn i Nuuk som turister, men undervejs uddelte de kasketter med Trumps slogan ”Make Amerika Great Again” og inviterede tilfældigt forbipasserende til en gratis frokost undere forudsætning af, at man ikke udtalte sig officielt om, hvad der skete på restauranten.
Demonstrationer
Samtidig med Trump Jr. besøg i Nuuk, udtalte den amerikanske præsident på et pressemøde i Florida, at han ikke kunne afvise at gøre brug af militær eller økonomisk tvang i forhold til at få kontrol over Grønland.
Det fik daværende formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede til på et pressemøde i København den 10. januar sammen med statsminister Mette Frederiksen at slå fast, at "Vi vil ikke være danskere. Vi vil ikke være amerikanere. Vi vil være grønlændere".
Dagen før Inatsisartut-valget den 11. marts 2025 skrev Trump igen på sit sociale medie Truth Social, at USA var klar på at investere milliarder af dollars i Grønland og gøre grønlænderne rige. Det fik flere til at gå på gaden og den 15. marts var der første gang demonstation mod Trumps udtalelser om at annektere og tage kontrol over Grønland.
Besøg på Pituffik
Kort efter bekendtgjorde den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og hustru Usha Vance, at de havde planer om at besøge Nuuk og Sisimiut og overvære Avannaata Qimussersua. Men besøget blev aflyst efter massiv kritik blandt andet fordi der ikke var dannet en regering endnu, samt meldinger om nye demonstrationer.
Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance (tv) besøgte Pituffik sammen med energiminister Chris Wright, der blandt andet talte om de mange råstoffer i Grønland og de amerikanske muligheder for at udnytte dem.Foto: Jim Watson/Scanpix
I juni 2025 besøgte den franske præsident Emmanuel Macron Grønland, hvor han blandt andet sagde, "at Grønland ikke kan tages", og at "Frankrig står sammen med Grønland og Kongeriget i dag og fremover".
I måneder efter var Forsvaret særlig aktive flere steder i landet med øvelser, der også involverede andre NATO-allierede.
Den franske præsident Emmanuel Macron besøgte i juni 2025 Grønland og gav i den forbindelse sin uforbeholdne støtte til Grønlands ret til selvbestemmelse.Foto: Oscar Scott Carl
Særlig udsending til Grønland
Den 22. december 2025 lød det på Truth Social, at præsidenten nu havde udpeget guvernør i delstaten Louisiana Jeff Landry som USA's særlige udsending til Grønland.
Jeff Landry skrev selv på X, at "det var en ære at påtage sig rollen for at gøre Grønland til en del af USA."
På et pressemøde i starten af januar sagde Jens-Frederik Nielsen, at man nu søgte dialog med USA ad de korrekte kanaler, og den 7. januar 2026 kunne USA's udenrigsminister Marco Rubio meddele, at et møde var sat i stand den 14. januar mellem USA, Grønland og Danmark.
Fra Grønland deltog Vivian Motzfeldt, mens Danmark var repræsenteret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Derudover deltog også den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i mødet, der ledte frem til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsniveau, der skulle fortsætte forhandlinger om på den ene side at imødekomme USA's interesser i Grønland og på den anden side respektere Kongerigets suverænitet og territoriale integritet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.
Daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen efter mødet med den amerikanske vicestatsminister J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio i Washington 14. januar 2026. Under mødet blev de enige om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra USA, Grønland og Danmark, der skulle arbejde videre for at finde en fælles løsning.Foto: Oscar Scott Carl
I arbejdsgruppen har blandt andet siddet departementschef Mininnguaq Kleist og Grønlands repræsentationschef i Washington Jacob Isbosethsen. Arbejdsgruppen har angiveligt mødtes adskillige gange, og det er på baggrund af dette arbejde, at man nu står foran at underskrive en fælles aftale.
Hospitalsskib og Landry-besøg
Sideløbende med møderne i arbejdsgruppen, har præsident Trump været aktiv på Truth Social med forskellige opslag om Grønland herunder i februar 2026, hvor han meddelte at et hospitalsskib var på vej til Grønland "for at tage sig af de mange syge mennesker, der ikke blev taget hånd om ." Flere gange har han også postet et meme med teksten "Hello Greenland" samt billeder af Grønland iklædt det amerikanske flag.
Derudover var der stor usikkerhed om, hvorvidt USA ville overholde Grønlands ret til selvbestemmelse og suverænitet. I marts 2026 lød det således, at Danmark i januar faktisk havde sendt soldater med skarpladte våben og blodposer til Grønland og forberedt sig på et muligt angreb fra USA.
Den amerikanske ambassadør Kenneth Howery besøgte i maj det nye konsulat i Nuuk. Under besøget var der arrangeret demonstration mod USA.Foto: Oscar Scott Carl
Endelig skabte den særlige udsending til USA Jeff Landry også en del røre, da han besøgte Nuuk i maj 2026 som privatperson. Efter besøget udtalte han, at Grønland elsker og omfavner USA, til trods for at der dagen efter hans besøg var demonstration i forbindelse med åbningen af USA's nye konsulat i Nuuk.
Øget diplomati
I forbindelse med åbningen af det amerikanske konsulat udtalte ambassadør Howery til Sermitsiaq "at situationen mellem USA og Grønland har været vanskelig i år, og at det kalder på øget diplomati."
Søndag rejste formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, til New York. Inden da skrev han blandt andet på Facebook:
"På vej over Atlanten tænker jeg på alle jer derhjemme. På familierne, børnene, de unge og de ældre. På alle dem, der har fulgt med og været bekymrede for, hvad fremtiden ville bringe. Jeg håber, at vi nu kan få mere ro omkring vores land. Vi skal passe godt på Grønland, stå sammen om det, der betyder mest, og holde fast i, at vi skal mødes med respekt. Det ansvar tager jeg med mig til New York. Grønland er vores hjem. Og det passer vi på sammen."
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.