AI skaber bekymring blandt grønlandske kunstnere

Kunstig intelligens - AI - kan skabe billeder på få sekunder. Flere grønlandske sange er blevet kopieret eller efterlignet ved hjælp af kunstig intelligens på de sociale medier.

Det rejser spørgsmål om, hvem der har retten til musikken, og om de oprindelige kunstnere får anerkendelse og betaling, når deres musik bliver brugt som grundlag for AI-genereret indhold.

En grønlandsk kunstner har oplevet, at store virksomheder, som han tidligere har arbejdet for, i stigende grad benytter AI-genererede billeder i deres reklamer. Det betyder, at opgaver, som tidligere kunne være gået til ham, nu bliver løst ved hjælp af kunstig intelligens.

- Jeg oplever, at jeg får færre opgaver, efter AI er blevet mere udbredt, fortæller Marc Fussing Rosbach. Han har i 15 år arbejdet med filmproduktion og visual effects og er en af de første i Grønland, der har gjort det til sit professionelle virke.

Ifølge Marc er det at stjæle, når andres værker bliver kopieret ved hjælp af AI.

- For mig er det helt uacceptabelt. En kunstner skaber sine værker på baggrund af mange års livserfaringer og følelser. At skabe noget med AI betyder ikke, at man selv har skabt værket, siger han.

Når kunstneren bliver overset

Bekymringen deles af formanden for paraplyorganisationen for skabende og udøvende kunstnere i Grønland, Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu, EPI.

- Vi er imod brugen af AI, når det sker på bekostning af kunstnerne og indebærer, at deres værker bliver kopieret eller brugt uden deres samtykke, fortæller formanden for EPI, Ilannguaq Petrussen.

Han peger på, at udviklingen ikke kun handler om kunstnernes økonomi. Den kan også ændre den måde, vi som samfund betragter kunst og kunstnerisk kunnen på.

- Det er bekymrende, at vi i dag kan se et flot udført værk og straks tænke, at det må være skabt med AI, frem for at anerkende det menneskelige talent og arbejde, der kan ligge bag, siger han.

Bekymringen handler dog ikke kun om kunstnernes rettigheder og økonomi.

Marc Fussing Rosbach har også reageret på en reklame fra en større institution, hvor inuit-tatoveringer bliver fremstillet på en forkert måde ved hjælp af kunstig intelligens.

Kunstneren mener, at det er problematisk, når grønlandsk kultur bliver gengivet forkert, særligt på et tidspunkt, hvor der arbejdes for at genoplive og bevare traditionen med inuit-tatoveringer.

- Hvis man skal respektere vores kultur, skal man ikke gøre sådan noget. Vi har i lang tid arbejdet på at få inuit-tatoveringerne tilbage, og så sker det her. Det er meget usmageligt, siger kunstneren.

Han er også bekymret for, at flere mennesker fra andre lande får deres indtryk af Grønland gennem sådanne billeder. Hvis de møder en forkert fremstilling af den grønlandske kultur, kan det være med til at skabe et misvisende billede af landet og dets traditioner.

Politisk forslag om AI og kunstneres rettigheder

Inatsisartut skal på efterårssamlingen behandle et forslag fra Aqqalu C. Jerimiassen fra Atassut om en forespørgselsdebat om brugen af kunstig intelligens i kunstneriske værker.

Forslaget handler blandt andet om tydelig mærkning af AI-genereret musik, billeder og andre værker samt om, hvordan grønlandske kunstneres ophavsret og økonomiske interesser bedst kan beskyttes.

Atassut ønsker, at Naalakkersuisut sammen med blandt andre Koda Grønland og kunstnerorganisationerne undersøger, hvordan AI kan bruges med åbenhed og respekt for menneskers kreative arbejde. Forslaget lægger ikke op til et forbud mod AI, men til større gennemsigtighed og bedre beskyttelse af kunstnerne.

Marc Fussing Rosbach har et klart ønske til politikerne, når de skal diskutere brugen af kunstig intelligens.

- Jeg mener, at AI-genererede værker ikke bør kunne skabe indtjening på bekostning af menneskelige kunstnere, og politikerne bør i højere grad prioritere kunstnernes rettigheder og arbejdsvilkår, fortæller Marc Fussing Rosbach.

Samtidig efterlyser han mere offentlig viden om konsekvenserne ved AI. Han mener, at samfundet skal turde tage en åben debat om brugen af andres værker uden samtykke, og at det skal være tydeligt, at han betragter denne praksis som tyveri.

- Jeg håber også, at virksomheder og offentlige institutioner vil indføre klare retningslinjer for brugen af AI i blandt andet reklamer og kommunikation, siger han.

EPI ønsker klare rammer

Hos EPI har man endnu ikke drøftet problemstillingen internt i organisationen. Formanden Ilannguaq Petrussen peger dog på, at det fremover kan blive nødvendigt at inddrage spørgsmål om ophavsret til software og data i arbejdet med at beskytte kunstnerne.

Han mener samtidig, at det er et godt tidspunkt at begynde at arbejde med retningslinjer og tiltag på området, mens kunstig intelligens stadig er et relativt nyt fænomen.

- Det er vigtigt for os, at det foregår ordentligt. Vi vil gerne være med til at sætte nogle rammer, men vi er ikke begyndt på arbejdet endnu, fortæller Ilannguaq Petrussen.

Selvom både Marc Fussing Rosbach og EPI udtrykker bekymring over udviklingen, handler det ikke nødvendigvis om at afvise kunstig intelligens som et redskab.

De peger også på behovet for at finde måder, hvorpå teknologien kan bruges konstruktivt, uden at det sker på bekostning af kunstnerne. Det kræver blandt andet respekt for ophavsretten, åbenhed om brugen af AI og klare rammer for, hvornår og hvordan teknologien anvendes.