Jens-Frederik Nielsen: Vi skal være mere tydelige og sige fra
Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen reagerer nu på præsident Donald Trumps gentagelse af ønske om at overtage Grønland. - Trist, da udmeldingen viser manglende respekt. Behov for mere tydelige grænser. Og taknemmelighed over at Grønland og resten af verden står sammen, lyder det.
Jens-Frederik Nielsen (D) sidder blandt EU-lande under et topmøde i København. Flere lande melder nu solidaritet med Grønland og Danmark efter Donald Trumps gentagelse af ønske om overtagelse af Grønland.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vi er vågnet op til en dag, hvor der er behov for mere tydelighed fra vores side. Så klar er formanden for naalakkersuisut jens-frederik nielsens udmelding tirsdag morgen.
- vi er et folk med en lang historie, en stærk kultur og et levende demokrati. Vi er et land med ansvar for vores eget territorium og for vores egen fremtid. Vores territorielle integritet og vores ret til selvbestemmelse er forankret i folkeretten og kan ikke bare ignoreres, skriver jens-frederik nielsen i et opslag på facebook.
Donald trump har natten til mandag under et pressemøde gentaget sit ønske om at overtage grønland med begrundelsen af at grønland er vigtig i usa's nationale sikkerhed.
Jens-frederik nielsen udtrykker dog samtidig tristhed og påpeger, at gentagne meldinger fra usa tegner et billede af manglende respekt for grønlands selvbestemmelse:
- trist, fordi den amerikanske præsident på et pressemøde i nat igen gav udtryk for et ønske om at overtage grønland. Med sådanne ord bliver vores land reduceret til et spørgsmål om sikkerhed og magt. Det er ikke sådan, vi ser os selv, og det er ikke sådan, vi i grønland kan eller skal omtales.
Taknemlig for støtte
Jens-frederik nielsen har mandag fortalt, at usa ikke har nævnt nogen planer omkring en udnævnelse af en særlig udsending til grønland tidligere. Selv under den amerikanske ambassadørs besøg i grønland for to uger siden er planer ikke nævnt.
Tidligere på året har ledende personer fra lande som Frankrig, Island og Tyskland samt EU besøgt Grønland for at vise solidaritet.
Formanden for Naalakkersuisut udtrykker nu taknemlighed over, at flere lande i disse dage gentager deres solidaritet over Grønland og Danmark:
- Jeg vil også takke regeringsledere og samarbejdspartnere rundt om i verden, som klart og utvetydigt har tilkendegivet deres respekt for Grønland, for vores demokratiske institutioner og for de grundlæggende principper i folkeretten. Den opbakning bekræfter, at vi herhjemme ikke står alene.