Intet kinesisk konsulat på vej
Kina har ingen aktuelle planer om at åbne et konsulat i Grønland
Mens den amerikanske regering er klar til at åbne et konsulat i Nuuk i løbet af i år, så har Kina tilsyneladende ingen aktuelle planer om at åbne en repræsentation i Grønland.
Det siger udenrigsminister Jeppe Kofoed (Soc) i et svar til Aaja Chemnitz Larsen (IA), som spørger, hvorvidt Kina eller andre lande er interesseret i et konsulat.
- Udenrigsministeriet er ikke bekendt med, at andre lande har udtrykt ønske om eller afsøgt mulighed for oprettelse af et konsulat i Grønland, skrfiver Jeppe Kofoed i sit svar.
- Island er det hidtil eneste land, der har oprettet et konsulat i Grønland. USA forventer at åbne sit konsulat i år.
Tidligere på ugen kom det frem, at det amerikanske regering ønsker at bruge 4 millioner kroner på at bygge konsulatet i Nuuk.