Hvorfor flytter folk til Danmark?
Siumut vil have naalakkersuisut til at kortlægge familiers økonomiske råderum i Grønland og Danmark
Akitsinnguaq Olsen fra Siumut vil have naalakkersuisut til at kortlægge folks økonomiske råderum i Grønland og Danmark. Foto: Leiff Josefsen
Akitsinnguaq Olsen, medlem af Inatsisartut for Siumut, ønsker statistik og viden fra naalakkersuisut, der på en sammenligning måde viser det økonomiske råderum for to identiske familier bosat i henholdsvis Grønland og Danmark.
Derfor stiller hun disse paragraf 37-spørgsmål:
- Agter naalakkersuisut at lave en benchmarking-undersøgelse om de økonomiske kår for familier, der bor her i Grønland og for en tilsvarende familie bosiddende i Danmark gældende for følgende grupper?:
- ægtepar med to børn, der bor i udlejningslejlighed, og som lever på fuld offentlig forsørgelse (trangsvurderet hjælp)
- enlig forsøger med to børn, der bor i udlejningslejlighed, og som lever på fuld offentlig forsørgelse (trangsvurderet hjælp)
- ægtepar, hvoraf én er på SIK-ufaglært-overenskomst, og hvor den anden er pensionist - og som bor i udlejningslejlighed
- ægtepar, som begge modtager offentlig pension, og som bor i udlejningslejlighed.
Akitsinnguaq Olsen begrunder sine spørgsmål til naalakkersuisut med, at der i de seneste mange år har været en stabil udvandring fra Grønland til Danmark på grund af "alt for høje leveomkostninger i Grønland".