Lektor Bonnie Jensen fra Ilisimatusarfik står bag ny bog, der er baseret på interviews med 38 anbragte grønlandske børn og unge. Hendes bog er samtidig et indspark til debatten om anbringelser og børnehjem i Grønland.
Bonnie Jensen er ph.d., lektor og afdelingsleder på Ilisimatusarfik.Foto: Pressefoto
En ny bog om anbragte børn i Grønland har set dagens lys. Med ‘Barndomshjem eller børnehjem – Grønlandske børn anbragt uden for hjemmet’ sætter lektor Bonnie Jensen fra Ilisimatusarfik fokus på børneområdet og har særligt fokus på børnehjem, også kaldet døgninstitutioner.
Bonnie Jensen fortæller:
En ny bog om anbragte børn i Grønland har set dagens lys. Med ‘Barndomshjem eller børnehjem – Grønlandske børn anbragt uden for hjemmet’ sætter lektor Bonnie Jensen fra Ilisimatusarfik fokus på børneområdet og har særligt fokus på børnehjem, også kaldet døgninstitutioner.
Annonce
Bonnie Jensen fortæller:
– Bogen er skrevet på baggrund af mit ph.-d.-projekt, hvor jeg var ude at tale med 38 børn og unge. I forbindelse med bogen har jeg efterfølgende været ude at geninterviewe nogle af dem flere år senere for at høre, hvordan det var gået med dem.
I dit arbejde har du valgt et meget klart fokus på at høre fra børnene selv frem for eksempelvis forstanderne eller forældrene. Hvorfor det?
– Det er rigtig, rigtig nødvendigt, at vi lytter til børnenes stemmer, for det er deres liv, det handler om. Jo, vi andre har også selv været børn og unge, men dengang så verden anderledes ud. Det er vores ansvar at forstå, hvordan børnene har det, og dermed hvilken hjælp vi kan give dem – i øvrigt også i forhold til FN’s børnekonvention.
– Det går igen i rigtig mange historier, at børnene ikke forstår, hvad der foregår i deres liv, og de ikke føler sig hørt og set, fortæller Bonnie Jensen.
For eksempel siger 14-årige Aputsiaq og Cedrik, at de ikke ved, hvorfor de overhovedet bor på en institution, og 16-årige Ejnar er bange for, hvornår han skal flytte igen (alle børnenes navne er ændrede).
Det sagde børn og unge på institutionerne
Her gengiver vi nogle kommentarer fra unge mennesker om deres ophold på børnehjem (institutioner). Navnene er opdigtet af forfatteren.
Cecil, 12 år: – Det værste ved at bo her, er medarbejderne … De er kedelige og gider ingenting. Der er også mange konflikter med dem.
Ejnar, 16 år: – Man bliver ængstelig, når man ikke ved, hvor længe man kan blive. Lige pludselig er der nogen, der siger, at man skal pakke sine ting og gøre sig klar til at flytte.
Simone, 17 år: – Mig og min lillebror havde det skidt og ville ikke rejse fra mor og far. De fulgte os til helikopterne og sagde farvel, og da vi kom hertil, var det underligt ikke at have en mor og far.
Hulda, 17 år – Jeg kunne aldrig ønske, at mit barn flytter på børnehjem, for så betyder det, at jeg ikke selv har kunnet passe det. Selvfølgelig, hvis det går helt galt, så ønsker jeg alt det bedste, men … jeg vil gerne selv passe dem.
Hansine, 17 år: – Det var ikke gået godt, hvis jeg var blevet derhjemme.
Dante, 18 år: – Jeg prøver at vise, at jeg har smerte indeni, men jeg prøver også at være så glad som muligt. Jeg prøver at glemme al den tid, jeg har været på børnehjem.
Irma Margit, 19 år (om medarbejderne): – Jeg var jo i puberteten og var tit meget gal på dem. De ville mig det godt, men det kunne jeg ikke se dengang. Men det kan jeg se nu, og se, hvor meget godt de har gjort.
Kilde: ‘Barndomshjem eller børnehjem – Grønlandske børn anbragt uden for hjemmet’, Aarhus Universitetsforlag, 2025.
Gode historier findes
Det er velkendt, at børn på institutioner er mere tilbøjelige til at have andre problemer, både som børn og efterfølgende i voksenlivet.
Bonnie Jensen har haft en del tunge samtaler og endda udeladt nogle af de værste detaljer i nogle fortællinger. Men netop derfor er det vigtigt at have med, at det ikke alt sammen er skidt, siger hun.
– Det var godt og vigtigt også at beskrive nogle af de gode historier. Vi skal huske, at der er steder, hvor det fungerer, siger Bonnie Jensen.
Hvad er en god historie?
– Huldas historie er et eksempel på det. Hun er også en af dem, som jeg geninterviewer i bogen. Hulda har drømme og ambitioner, og så har hun fået muligheder for rent faktisk at udleve dem.
Hulda blev anbragt allerede som otteårig på grund af alkoholproblemer i familien. Hun blev interviewet af Bonnie Jensen første gang som 17-årig. Hulda fortalte blandt andet:
– Det kan selvfølgelig være svært, der er regler, og vi skal rydde op, og det gider man nogle gange ikke. Det er hårdt, men sådan er livet. Jeg tænker tit på, hvad der var sket, hvis jeg ikke var kommet på børnehjem.
Billedet fra bogens inderside er Hulda som tegnet af Naja Abelsen. Tegningen viser ikke den virkelige person. Naja Abelsen har illustreret bogen ud fra forfatterens fortællinger og sin egen fantasi.
Fem år senere er Hulda kommet godt videre, blandt andet takket et velfungerende efterværn, konstaterer Bonnie Jensen. Det er en støtteordning, der forbereder hende på voksenlivet.
Hulda mener selv, at hun har været heldig. Det har hun ret i, tilføjer Bonnie Jensen.
– Hulda var en af dem, der vandt i anbringelseslotteriet. Hun har været et sted, der har hjulpet hende med at komme hen, hvor hun gerne vil, siger lektoren.
Nu hvor bogen om og med børnene er skrevet, håber Bonnie Jensen, at den kan inspirere til en god debat blandt de voksne. Ikke mindst de voksne, som træffer vigtige og komplicerede beslutninger på området.
– Jeg håber, vi kan se på, om vi anbringer for mange børn, og hvad vi kan gøre for at undgå at blive ved med det, siger Bonnie Jensen.
Facts om anbringelser
Antallet af børn og unge, der anbringes uden for hjemmet i Grønland, har været genstand for stor opmærksomhed de seneste år. I dag (1. januar 2024, red.) bor der 13.504 børn under 18 år i Grønland (Grønlands Statistik), og der er 359 døgninstitutionspladser (Socialstyrelsen).
Med udgangspunkt i, at alle pladser anvendes, vil det sige, at 2,7 pct. af alle børn i landet anbringes på en døgninstitution. Derudover bor der cirka 400 børn i plejefamilier, hvilket igen vil sige, at 5,6 pct. af alle børn i Grønland er anbragt uden for hjemmet, hvilket svarer til knap 800 børn. Denne andel har været relativt stabil de seneste år, om end svagt stigende.
Kilde: ‘Barndomshjem eller børnehjem – Grønlandske børn anbragt uden for hjemmet’, Aarhus Universitetsforlag, 2025.
Anbringelser kan undgås med forebyggende, familieorienteret arbejde, uddyber hun.
– Nogle børn ender med at blive anbragt, fordi forældrene bliver hjemløse eller ikke kan få pengene til at strække. Det betyder ikke nødvendigvis, at de forældre er rigtig dårlige, og at børnene skal fjernes. Det kan også betyde, at de forældre skal have noget mere hjælp.
Nogle steder er bedre end andre
Forfatteren mener også, at man i nogle tilfælde kan gøre mere for at holde børnene inden for deres familier i en såkaldt netværksanbringelse. Når det er sagt, vil der selvfølgelig stadig være børnehjem i fremtiden, som skal fungere bedst muligt.
– Børnenes historier fortæller mig, at der er væsentlige forskelle i kvalitet på de pågældende institutioner. Der var sammenfald, hvor flere positive historier kom fra de samme steder – og lignende med de negative, siger Bonnie Jensen.
Mindre institutioner lader generelt til at fungere bedre, konkluderer forfatteren i sin bog.
– Det ville være meget interessant at lære mere om forskellene på børnehjem, og præcis hvad de bedste af stederne gør rigtigt, siger hun.
‘Barndomshjem eller børnehjem – Grønlandske børn anbragt uden for hjemmet’ er udkommet på Aarhus Universitetsforlag med støtte fra Ilisimatusarfik.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
